- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.1. Ad Landeveje og paa Staalskinner /
32

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vogne - Hjulet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

VOGNE

Fig. 24. Hjulmagere i Virksomhed i ældre Tid.

I Hovedsagen var Vognhjulet i Oldtiden indrettet som i vore Dage,
sammensat af et Nav, et større eller mindre Antal Eger, samt en
Hjulkrans. Denne dannedes oftest af flere enkelte »Fælg«; men man har
dog allerede i Oldtiden kendt den Kunst at danne Hjulkranse af et
eneste Stykke Træ, som bøjedes i varm og vaad Tilstand. Senere gik
denne Kimst i Glemme. Først for 100 Aar siden lykkedes det atter en
Tysker, Moritz Finck i Vorarlberg, at bøje Hjulkranse af et Stykke.

For at beskytte Trækransen mod Slid har man meget tidlig beslaaet
den med Skinner af Jærn eller
Bronce. Disse »Hjulskinner« blev
slaaet paa med Søm én for én.
Ofte anvendtes en Skinne for
hvert Fælgstykke, saa at man
let kunde tage en Skinne og
tilhørende Fælgstykke af og forny
dem, hvis der gik Brud paa
Kransen. Nu anvendes saadanne
Hjulskinner sjældent, idet de er
blevet afløste af den
sammenhængende »Hjulring«. Naar denne
skal lægges om Hjulet, ophedes
den til svag Rødglødhede,
hvorved den udvider sig 5—20
Millimeter, efter som den er stor
eller lille til. Den kan da gaa
om Hjulet, og idet den ved
Afkølingen trækker sig sammen til
sin oprindelige Størrelse, kommer

den til at ligge stramt om. Yderligere befæstes den med Nitnagler,
Skruer eller. »Hjulbolte«. — I finere Vogne lægges der nu ofte Gummi
om Hjulet.

Inden i Navet anbringes en Jærnbøsning, som glider om Akslen,
der ogsaa er af Jærn. Hjulet hindres i at glide af Akslen af en
Akselmøtrik eller en »Lunsestik«, som fjærnes, naar Lejet skal smøres. I
finere Vogne anvendes dog almindeligt de saakaldte selvsmørende
Patentaksler, hvor Lejet er lukket tæt mod Støv og Snavs og indeholder
et Oljeforraad, som kan holde Lejet smurt i længere Tid. Undertiden
bruges ogsaa Rulle- eller Kuglelejer.

Paa mange Vogne, særlig »stive« Arbejdsvogne, vil man se, at
Hjulene hælder ret stærkt udad, saaledes at de foroven har større Afstand
end forneden. De opnaar denne Stilling ved, at Akslens yderste Ender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 20:05:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free