Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vogne - Overdel og Forspand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
VOGNE
Fig. 26. Tohjulet Vogn fra det 12. Aarhundrede med ridende
Vognstyrer.
fordring, og tillige blev den taget i Brug ved Godstransport uden dog
at fortrænge Oksen.
Medens Oksen spændtes for ved et »Aag«, befæstet til Vognstang
og til Dyrets Hals eller Bringe (Fig. 20 og 22) eller undertiden til
Hornene, opstod der tidligt et mere sammensat Seletøj til Hesten,
be-staaende dels af en Træksele, Trækaag o. dcsl., dels af en — fra
Ridehesten arvet — Styringsoptømning paa Hovedet, forbunden med
Vogn-styreren ved en Tømme. Bidslet, der til at begynde med dannedes af
Remme, findes allerede mindst 1000 Aar f. Kr. hos Assyrerne, i Form
af Stangbidsel. Alligevel afveg Oldtidens Seletøj naturligvis i mange
Enkeltheder fra
Nutidens. Blandt
andet er Kryds
-tømmen af nyere
Oprindelse. — I
Middelalderen var
det meget
almindeligt, at
Vognstyreren red, og
det var da ved et
Tospænderkøretøj
i Reglen paa den
venstre Hest, som
derfor endnu ofte
kaldes den
»nærmer«. I Fig. 26 er
det dog omvendt.
Firhjulede Vogne, med begge Aksler fast forbundne, vil ikke være
meget villige til at følge Forspandets og Vognstangens Drejninger;
dette kan nemlig kun ske ved, at det ene eller begge Hjulpar forskydes
et betydeligt Stykke paa tværs af Hjulsporene. Denne Ulempe har
man tidligt søgt at raade Bod paa. I Romertiden byggedes der
saa-ledes Vogne, hvis Forhjulsaksel kunde drejes i Forhold til Vognkassen
om en lodret Tap paa lignende Maade som Nutidens Vogne.
Forhjulsakslens Drejningsevne var dog meget begrænset, naar Hjulene, som
det var Tilfældet i ældre Tid, ragede op paa hver sin Side af
Vognkassen og vilde støde paa denne ved en lille Drejning. Først i en ret
sen Tid tog man fat paa at overvinde denne Ulempe, dels ved at rykke
Forhjulene langt frem foran Vognkassen, dels ved at gøre Forenden
af Vognkassen smallere forneden, dels endelig ved at højne Forenden
eller mindske Hjulene, saa at de kunde gaa ind under Forenden. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
