Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Forskellige indførte eller forsøgte Forbedringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRILØB
53
man anvende Bremser; men de ældre Bremser, der virkede paa
Forhjulet, idet et Par Gummiplader trykkedes mod Luftringen ved
en med Haanden bevæget Vægtstang, var ikke tilfredsstillende; det
kunde være farligt, naar de under stærk Fart pludselig tog fat og
stansede Forhjulet. Derfor foretrak de Fleste at holde igen med Fødderne
og paa denne Maade, ofte under store Anstrængelser, bekæmpe
Tyngdekraften; denne blev saaledes til en Fjende her, hvor den netop havde
Betingelser for at blive en Hjælper, der kunde overtage
Fremdriftsarbejdet i Stedet for Muskelkraften.
Ved andre Bremser, der virkede paa Baghjulet, kunde man dog
opnaa tilstrækkelig Betryggelse til, at det gik an at tage mod
Tyngdekraftens Hjælp. Men Kørslen ned ad Bakke blev ikke fuldt ud en Hvile,
naar Benene skulde følge med under Pedalernes hurtige Omløb. Man
kunde vel løfte dem af Pedalerne og anbringe
dem paa en særlig Fodstøtte; men det var
en vanskelig Sag at faa fat i Pedalerne igen,
inden Farten var sagtnet meget. Denne
Ulempe kunde man komme over ved at
bringe Pedaltandhjulet eller
Baghjulstandhjulet i Forbindelse med en
»Friløbs-mekanik«, som gjorde det muligt for
Baghjulet og dermed Cyklen frit at løbe
videre, selv om Pedalerne holdtes stille.
Fig. 48 viser Princippet for en saadan
Friløbsmekanik. I Stedet for at gøre det af Kæden drevne
Tandhjul fast til Hjulnavet har man paa dette anbragt et
savtandet Hjul (Klinkhjul), i hvis Tænder Spærreklinker eller Paler kan
gribe ind. Disse Paler er befæstede til Kædetandhjulet, der som en
Krans omgiver Klinkhjulet. Under Fremdriften trykker stadig mindst
en af Palerne mod den stejle Side af en Savtand og fører derved
Baghjulet rundt i den ved Pilene viste Omløbsretning. Men sagtnes
eller stanses Kædetandhjulet, kan Hjulnavet løbe videre, idet Palerne
glider hen over Savtændernes fladere Sider. Sættes Pedalerne atter i
Gang, vil Fremdriften begynde paany, saa snart Kædetandhjulet har
naaet lige saa stor Omløbshastighed som Klinkhjulet. — I Stedet
for Savtænder og Paler kan ogsaa anvendes andre Midler, f. Eks.
Ruller eller Kugler, som klemmer sig fast mellem Hjulnav og
Kædetandhjulskransen, naar denne løber hurtigt nok, men som ellers ruller
frit mellem dem.
Ved en Friløbscykle kan man ikke blot hvile Benene under Kørsel
ned ad Bakke eller med stærk Ryg vind, men ogsaa under andre
For
Fig 48 Friløbsmekanik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>