- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.1. Ad Landeveje og paa Staalskinner /
58

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Forskellige indførte eller forsøgte Forbedringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

CYKLER

Hvilken Angivelse man nu end vælger, gælder det, at jo højere Gearet
er, altsaa jo længere Skridt Cyklen tager, des stærkere skal man trykke
paa Pedalen for at overvinde en bestemt Modstand mod Cyklens
Bevægelse. Paa god lige Vej i stille Vejr eller gunstig Vind er det godt,
at Skridtene er lange, thi man kan da komme frem med stærk Fart
uden at behøve at bevæge Benene urimelig hurtigt, og paa Grund af
den ringe Modstand kræves der ikke noget stærkt Tryk paa Pedalen.
Men op ad Bakke eller mod Vinden skal man, selv naar Skridtene er
korte, træde haardt til for at komme frem; er de lange, kan det let ske,
at der til at overvinde Tyngdekraftens eller Vindens Modstand
udkræves saa stort et Tryk, at Benmusklerne enten slet ikke kan
frembringe det eller i alt Fald anstrænges stærkt, skønt Arbejdet
pr. Sekund ikke — for samme Kørehastighed — er større ved højt
end ved lavt Gear.

Dette vel kendte Forhold, at lavt Gear er bedst, naar Modstanden
er stor, højt Gear, naar den er lille, har givet Anledning til talrige
Forsøg paa at indrette Cykler saaledes, at Udvekslingen mellem Pedaler
og Baghjul kan ændres efter Behag. Den simpleste og ældste Løsning
af Problemet bestod i, at man ligefrem, enten inden Cykleturen begyndte,
eller et Sted undervejs tog et af Tandhjulene af og ombyttede det med
et andet, der havde et større eller mindre Antal Tænder; men den
Metode svarer aabenbart ikke til Nutidens Fordringer. Som en Slags
Modernisering af denne Metode kan vi betragte den Udvej at anbringe
en fuldt færdig Transmission med Kæde og to Tandhjul paa hver Side
af Cyklen og indrette det saaledes, at man ved et Haandgreb under
Kørslen kan bringe det ene eller det andet af Tandhjulene ved
Pedalakslen i fast Forbindelse med denne eller fremkalde en tilsvarende
Ombytning af Baghjulstandhjulene. Metoden, der har fundet en Del
Anvendelse og er udformet paa flere Maader, har den Ulempe, at det
Kædetræk, der ikke benyttes, alligevel løber med og derved foraarsager en
Del unyttig Gnidningsmodstand. I hvert Fald er Løsningen ikke
elegant; det ser langt finere ud, at Mekanikken er forlagt til de indre Dele.

Grundprincippet for de fleste indre Gear- eller
Skridtvekslinger vil forstaas af Fig. 51, der fremstiller en af de allerældste. I
en af Pedaltandhjulet omsluttet flad Kasse findes her en Krans
be-staaende af 4 mindre Tandhjul, »Planethjulene«, som griber ind dels i
et lille indre Tandhjul »Solhjulet«, dels i en Tandkrans indvendig paa
Kassens Rand. Tænker vi os nu, at Solhjulet er i fast Forbindelse med
Cyklens Stel, medens den Skive, hvortil Planethjulenes Aksler er
befæstede. er fast knyttet til Krumtappen, saa vil Kædetandhjulet dreje
sig med en anden og større Omløbshastighed end den, hvormed Peda-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 20:05:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free