- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.1. Ad Landeveje og paa Staalskinner /
76

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Automobiler - Motorvognen og Motorcyklen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

AUTOMOBILER

Som tidligere nævnt løber de lette Vognmotorers Aksel meget
hurtigt rundt; som Regel ligger Omløbstallet mellem 800
(Lastvognsmotorer) og 2000 (de smaa lette Vognmotorer) i Minuttet, og da Hjulene
skal dreje sig meget langsommere, kan de ikke drives umiddelbart fra
Motorakslen; der maa, være én eller flere Udvekslinger mellem dem.
Det vilde imidlertid ikke være tilstrækkeligt at gøre Hjulenes
Omløbstal et enkelt bestemt Antal Gange mindre end Motorakslens. Lad os
antage, at en Motor vogn, der kører med sin fulde Hastighed under
fuld Kraftydelse af Motoren — f. Eks. 20 Hestekræfter — kommer
til en Bakke, hvor den Modstand, Tyngdekraften gør mod Vognens
Bevægelse, er ligesaa stor som den, der i Forvejen skyldes
Luftmodstanden, »Vejmodstanden« og indre Gnidningsmodstande. Idet den hele
Modstand saaledes fordobles, maatte Motoren for at holde Vognen i
samme Fart udvikle 40 Hestekræfter, hvad den ikke kan. Gaar
Hastigheden ned til det halve, vilde der, om Modstanden blev uforandret,
kun kræves 20 Hkr. som før; i Virkeligheden kræves der, fordi
Luftmodstanden aftager, noget mindre. Men Motorens Kraftydelse vil
samtidig aftage i endnu stærkere Forhold, fordi den ved den langsommere
Gang gør færre Stempelslag og som Følge deraf suger meget mindre
Benzin og Luft til sig i samme Tid. Resultatet bliver derfor, at Vognen
gaar i Staa. Men hvis man forandrede Udvekslingen mellem Motor
og Drivhjul saaledes, at Vognen kunde køre med halv Fart, medens
Motoren holdt sin Omløbshastighed og Kraftydelse uforandret paa de
20 Hkr., saa vilde der endda være Kraft i Overflod. Det vil heraf
for-staas, at det er af stor Vigtighed, at Udvekslingen kan ændres efter
Forholdene. Derfor indskydes mellem Motoraksel og Drivhjul en
Gearvekslingsmekanisme, et Vekseldrev, eller hvad man nu
vil kalde det, hvorved det bliver muligt at give Udvekslingsforholdet
2, 3 eller flere forskellige Værdier og tillige at bringe Drivhjulene til
at løbe baglæns, medens Motorakslens Omløbsretning bevares; den
kan nemlig ikke forandres. Tilvejebringelsen af en paalidelig
Mekanisme af denne Art har ikke været en let Opgave, og i det hele taget
har Benzinmotorens ringe Elasticitet, d. v. s. ringe Evne til at afpasse
sin Virksomhed efter de vidt forskellige Krav under Kørslen, i
tidligere Tid voldt Konstruktørerne talrige Bryderier. Nu er man i denne
Henseende naaet saa vidt, at Hastigheden i mange Automobiler kan
varieres fra 5—100 km i Timen alene ved Regulering af
Gastilførslen, uden Gearveksling.

Da Vognens faste Ramme, hvorpaa Motoren sidder, skal kunne fjedre
paa Hjulene, kan Forbindelsen mellem Motor og Drivhjul ikke være
helt stiv, men den maa have en vis Bøjelighed. Tidligere opfyldtes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 20:05:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-1/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free