Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Automobiler - Motorvognen og Motorcyklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
AUTOMOBILER
Baghjulet, i Reglen ved en Læderrem, der gaar over to Skiver.
Motorens Igangsætning foregaar oftest ved, at man sætter sig op paa den
og kører frem ved Pedalerne, indtil Motoren kan træde i Virksomhed.
En Undtagelse herfra danner dog »Elleham-Cyklen«, hvor Pedalerne
mangler, saa at man maa løbe et Stykke med Cyklen for at faa
Motoren i Gang. Til Gengæld faar man saa en bekvemmere Plads til
Fødderne, og Konstruktionen har andre Fordele; Cyklen er saaledes meget
let at slippe af under Fare, og dens lave Tyngdepunktstilling skal gøre
den mindre tilbøjelig til at glide ud i fedtet Føre; endvidere kan den
have stor Oppakning bagpaa, uden at Opspringet hindres.
Konstruktionen har den Ulempe, at man ved Motorhavari maa trække den,
medens man — efter at have fjærnet Drivremmen — kan køre paa
andre Motorcykler; men ogsaa ved disse kan jo Punktering af Luftringe
eller andre Havarier gøre det nødvendigt at gaa til Fods. Af Fig. 77
og 78 med tilhørende Underskrifter fremgaar det, hvorledes en
Elle-ham-Cykle med Motor af moderne Konstruktion (ny Model af 1912)
er indrettet.
Naar Cyklen skal sættes i Gang, tager Cyklisten efter at have
overbevist sig om, at alt er i Orden, fat paa Styrhaandtagene. Med højre
Haand trykker han det lille Haandtag M op mod Styret, hvorved der
aabnes for Ventilhuset. Han kan da løbe frem med Cyklen og derved
sætte Motorakslen i Fart, uden at Luften i Cylindrene sammenpresses
og gør Modstanden for stor. Naar Motoren er kommet i god Fart, slipper
han Haandtaget M og sætter sig op paa Cyklen. Han kan derefter
forøge Farten ved Drejning af Reguleringshaandtaget G, som til at
begynde med er stillet paa mindste Fyldning. Naar han hurtig vil sagtne
Farten, f. Eks, fordi han kommer til en Vej drejning, sætter han ved
et Tryk paa Knappen N Tændingen og dermed Motoren ud af
Virksomhed. Om fornødent trykker han tillige paa Bremsepedalen.
De fleste af de i Fig. 77 og 78 viste Dele vil genfindes i andre
Motorcykler; men der kan naturligvis være nogen Forskel med Hensyn
til deres Anbringelse, ligesom Reguleringen kan foregaa paa
forskellige Maader; blandt andet har mange Motorcykler endnu særskilt
Regulering for Benzin og for Luft. Men ganske særlig ved almindelige
Landevejsmotorcykier, som skal kunne bruges af enhver, maa
Enkelhed i Styringen regnes for en stor Fordel. — Motorcykler til
Væddeløb eller »Pacening« af andre Væddeløbscykler har i Reglen mere
sammensatte Motorer med to eller flere Cylindre; men forøvrigt har man
ogsaa begyndt at give Landevejscykier to Cylindre for at gøre Gangen
roligere og gøre det muligt, at Farten kan gaa længere ned, uden at
Motoren gaar i Staa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
