- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.1. Ad Landeveje og paa Staalskinner /
93

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Automobiler - Motorvognen og Motorcyklen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HJULENE

93

Fig. 80. Underdel til en svær Motoromnibus.

sædet. Paa tunge Godsautomobiler gør man undertiden alle fire Hjul
til Drivhjul.

Den Del af Automobilet, der er Genstand for de allerfleste
Reformbestræbelser, er imidlertid Luftringene. De er den moderne
Motorvogns svage Punkt. En Luftrings Utæthed eller Sprængning har
givet Anledning til utallige højst ubehagelige Afbrydelser af Kørslen,
og paa Regnskabet over Driftsudgifter er Reparation og Fornyelse af
Luftringe en meget stor Post, langt større end Udgifterne til Benzin
og Smøreolje.

For at undgaa de værste Følger af et Luftringsuheld kan man
medføre Reserveringe, som
naar Hjulene er
indrettet derpaa, ret let
kan indsættes i Stedet
for en sprængt Ring;
eller man kan, som det
nu ofte sker, medtage
et helt Reservehjul.

Et mere radikalt
Middel er det
naturligvis at anvende
Fuld-gummiringe. Dette
gøres ved mange
Godsautomobiler — nogle
af disse har ogsaa faste
Ringe — og
Motoromnibusser og undertiden

ogsaa ved andre Personvogne; men ved store Hastigheder frembyder
disse Ringe betydelige Ulemper. Vognen hopper og støder mere,
Motorens Arbejde bliver større, Maskineriets Holdbarhed mindre og
Sliddet paa Gummien større end ved Luftringene. Ved tunge Omnibusser,
der daarlig kan bæres af fire Luftringe, har man undertiden givet
Baghjulene hver tre Luftringe ved Siden af hinanden.

Mange Opfindere har imidlertid søgt at komme helt bort fra den
kostbare Gummi ved at konstruere fjedrende Hjul. Nogen
Fjedring i Hjulene faar man allerede ved at anvende Staaltraadseger
ligesom i Cyklehjul; men saadanne Traadegehjul, der nu anvendes i
talrige Automobiler, kan ikke undvære Gummiringe. De Fjederhjul, her
er Tale om, indrettes med stærkt fjedrende Eger eller Hjulkranse, saa
at Hjulakslens Afstand fra Omkredsen kan forkortes ret betydeligt
ved Tryk. De første Forsøg i denne Retning gaar langt tilbage i Tiden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-1/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free