Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Automobiler - Andre Slags Automobiler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
AUTOMOBILER
Fig. 86 Vejlokomotiv med Fødder.
i Diplocks Pedrail- (o: Fodskinne-) Lokomotiv, der blev prøvet i
Begyndelsen af det ny Aarhundrede og vakte stor Beundring hos Teknikere
ved den højst sindrige, fjedrende Hjulkonstruktion. Denne Bastard af
et Lokomotiv og en Elefant trampede med sine brede flade Fødder
ufortrødent hen over alle Terrænets Hindringer, selv over 9 Tommers
Bjælker, der var lagt paa deres Vej.
Om muligt endnu besynderligere er det »Moseautomobil«, der er
afbildet i Fig. 87. Det
minder noget om en
kravlende Larve og
kaldes derfor Kaalorm-
eller Larvemotoren
(Caterpillarmotor).
Ogsaa dette er forsynet med
en Slags brede Fødder,
som paa et endeløst
Baand føres hen over
en Række Hjul. Det
blev for faa Aar siden
prøvet i Sydafrika og
viste en mærkelig Evne
til at vandre hen over
sumpet og ujævn Grund;
det kunde endogsaa gaa
over Grøfter, idet
Baan-det dannede en Bro
hen
over disse. En af de Prøver, det blev stillet paa, bestod deri, at det
skulde hente en med 3 Tons belæsset Godsvogn, som af 5 Heste var
blevet slæbt ud i en Sump og sunket i til Akslerne, saa den ikke kunde
trækkes op af Hestene, men for Larvemotoren var det en let Sag. En
Automobil efter dette Princip skal i Amerika være anvendt til praktisk
Arbejde.
Den i Mekanikken ellers saa foragtede Gangbevægelse er endvidere
kommet til Ære i en højst mærkelig »Gaamaskine«, som i 1908 er
opfundet af Piercy. Det er et vandrende Byggestillads med 8 i en
indre og en ydre Firkant anbragte høje Stolper som Ben. Ved Damp-,
Motor- eller Haandkraft kan det ene Sæt Ben løftes indtil 6—7 Meter i
Vejret, skydes 3 Meter vandret frem og sættes ned; saa flyttes paa
samme Maade det andet Sæt Ben, og saaledes marscherer Uhyret til
Arbejde med Kraner, Værktøj og Mænd. Det er f. Eks. i Skotland
anvendt til Molebygning ude i Vandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>