Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanernes Barndomstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANCHESTER-LIVERPOOL-BANEN
107
Fasaner og Ræve skræmmedes bort; Fragtkørere, Kroværter og alle
andre, der havde Interesser i Landevejskørslen, vilde blive ruinerede;
Jærnpriserne vilde stige til utaalelige Højder o. s. fr. — En af
Manchester-Li verpool-Projektets ivrigste Modstandere hævdede overfor
Kommissionen, at enhver Blæst, som var stærk nok til at genere Sejladsen
paa Kanalen, vilde fuldstændig umuliggøre Lokomotivets Bevægelse.
Kommissionen afviste da ogsaa med stort Flertal Projektet.
Et nyt Andragende, hvor der kun taltes om en Sporvej fra
Manchester til Liverpool, men ikke om Dampkørslen, blev dog bevilget
af Parlamentet, og Stephenson tog fat paa Arbejdet. Ofte generedes og
truedes hans Folk af Omegnens rige Godsbesiddere, der var interesserede
i Kanalen; men Værket skred frem trods Modstanden. Han lagde en
Dæmning af Risfletning og Lyng henover »Chat Moss« og fik saaledes
sin Bane til at »svømme paa Sumpen«, der dog forinden havde slugt
store Jordmasser. Han byggede 63 Broer og Viadukter, sprængte Vej
ned i Klippen og en Tunnel gennem den. Og paa den saaledes
frembragte 50 km lange jævne Vej lagde han fire Skinnestrenge, dannende
to Sporbaner. Skinnernes Underlag var firkantede Stenblokke, og
ogsaa Skinnerne selv ser anderledes ud end Nutidens, idet de havde en
ejendommelig buet Underkant (»Fiskebugskinner«); men ved sin hele
solide Udførelse egnede denne Banelinje sig til Forbillede for Fremtidens
Jærnbaner.
Tilbage stod imidlertid endnu det Spørgsmaal, hvorledes
Transporten paa Banen skulde udføres. Det var langtfra afgjort, at Togene skulde
trækkes med Lokomotiver. Nogle Forsøg med et af Stephensons
Lokomotiver var ikke faldet særlig gunstigt ud, og Banebestyrelsen var
nærmest tilbøjelig til at lade Togene trække med Tove fra faste
Dampmaskiner, som det skete paa flere Grubebaner. Andre foreslog
Hestedrift eller Anvendelse af Vandtryk eller endog Lufttryk. Men
Stephenson fik dog sat igennem, at der blev udskrevet en Præmiekonkurrence
om Fremstillingen af det bedste Lokomotiv, som opfyldte visse
Betingelser.
Fra den 6. til den 12. Oktober 1829 fandt den verdenshistoriske
Konkurrence Sted ved Rainhill under vældig Tilstrømning af
Folkeskarer, som vilde overvære dette nye og forunderlige Væddeløb mellem
Dampheste. Af disse havde der indfundet sig fire; men Kampen kom
i det væsentligste til at staa mellem de to: det af den 26-aarige svenske
Ingeniør John Ericsson konstruerede Lokomotiv »Novelty«
(Nyheden) og Georges Stephensons Lokomotiv, som han — rimeligvis med
spøgende Hentydning til den omtalte Artikel — havde døbt »Rockett«
(Raketten).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
