Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
DAMPJÆRNBANER
Lokomotivets Træk i de efterfølgende Vogne, skal overvinde. Men er
der en Stigning af en Meter paa hver 500 m vandret Linjelængde, saa
skal Lokomotivet desforuden, blot for at løfte Vognene udøve et Træk
lig 1/500 af Vognenes Vægt. Den samlede Modstand bliver altsaa
fordoblet allerede ved denne ganske svage Stigning. Er Stigningen 1 : 50
(d. e. 1 Meter paa en Linjelængde af 50 m) bliver »Løftemodstanden«
paa det nærmeste 10 Gange saa stor som Friktionsmodstanden, og
Forholdet er omtrent, som om Vognene skulde trækkes paa en god
Landevej uden Stigning i Stedet for paa en Skinne vej, idet
Friktionsmodstanden her kan anslaas til 740 — Vso af Køretøjets Vægt. —
Desuden skal Lokomotivet jo udføre det Arbejde at befordre sig selv og
ved stærke Stigninger vil hertil medgaa en uforholdsmæssig stor Del
af Arbejdskraften, saa at det kun kan trække et forholdsvis lille Tog
efter sig. Man vil
derfor nødig paa stærkt
trafikerede Hovedbaner
gaa op til Stigninger
større end 1 :80, selv om det
i Bjærgegne kan blive
nødvendigt at gaa
adskilligt højere op; for
Hovedbaner maa dog 1:40
betragtes som en Grænse,
der ikke bør overskrides.
Ogsaa stærke Krumninger af Banelinjen bør undgaas; man
anvender nødig Kurver, der krummer stærkere end Cirkler med en
Radius af 300 Meter. Dette er endda for meget for Tog med stor
Hastighed.
Naar Planum er tilvejebragt, begynder man at lægge
Overbygningen, det vigtige Arbejde, hvorpaa Kørselens Sikkerhed i en
væsentlig Grad kommer til at bero. Først lægges et Lag af et haardt,
vandførende Lag, af Grus — eller endnu bedre af Ral og Skærver — i en
Tykkelse af 30 til 45 Centimeter. Dette Lag, Ballasten, tjener dels til
at bortlede Vandet fra Skinner og Sveller, dels til at fordele Trykket
paa Skinnernes Underlag paa en større Flade af Jorden under dette.
Underlaget dannes endnu som oftest af tildannede Bjælkestykker,
Sveller, der er et Stykke længere end Banens Sporvidde, og som
anbringes i Ballasten paa tværs af Sporet med et Mellemrum af ca. 0,7
Meter. For at gøre Tværsvellerne bedre i Stand til at modstaa
For-raadnelse, behandler man dem nu almindeligt med et eller andet
beskyttende Stof (Kreosot, Zinkklorid o. a.). I Stedet for Træsveller
an
Fig. 105. Tværsnit af en Baneoverbygning,
s Skinner, sv Svelle, gr Grus, k Planum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
