Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længst til venstre ser vi Hdsteuet; dets kisi (57 Vär ticirigefé-1 Aiminaengnea inureuemrHX siaæira sum en ism, nv01 reu uct ane««, mk• uiuimf nr
Fyrbøderen paa én Gang at tømme Fyrstedet under Kørslen. Nu bruges denne Indretning ikke mere; vil man have Ilden hurtigt slukket, behøver man blot
at overgyde den med Vand; vil man blot mindske Ilden og saaledes foreløbig stanse videre Dampudvikling, aabner man Indfyringsdøren, saa at Luften faar
fuldstændig fri Adgang. Der er desuden forneden af Ildstedet anbragt en Askekasse (ä), der baade
for til og bag til er forsynet med Klapper, som kan aabnes, naar man ønsker stærkere Lufttræk.
Man vil paa Tegningen kunne se, at hele Ildstedet, Indfyringsaabningen selvfølgelig fraregnet, er
omgivet af Vand. Selve Kedlen er af cylindrisk Form og forsynet med en stor Mængde Røgrør,
hvis Antal kan stige til nær op imod tre Hundrede. Kedlens Ildpaavirkningsflade er saaledes
meget betydelig, og Dampdannelsen foregaar derfor med særdeles stor Livlighed. Røgen gaar nu
gennem disse Rør ud i Røgkammeret og herfra videre gennem Skorstenen.
Dampen samler sig naturligvis i den øverste Del af Kedlen, over Vandspejlet, og i den
saa-kaldte Dom- eller Dampkuppel (i), hvorfra den gennem Røret p q s u føres ned til Gliderkasserne og
videre til Cylindrene. Man lader Dampen udgaa fra den højest liggende Del af Kedlen for derved
saa vidt muligt at forhindre, at Vandpartikler, der sprøjter omkring over Vandfladen, til Dels som Følge
af Rystelserne under Lokomotivets Fart, bliver ført med over i Cylindrene.
Naar Lokomotivet skal sættes i Gang, drejer dets Fører paa et Haandtag, det saakaldte
Regulatorsving, der ses til venstre paa Tegningen, ved r; herved bevæges en Glider inde i Kedlen, saa
at Dampen kan strømme ind i Damprøret og saaledes begynde sin Virksomhed paa Cylindrenes
Stempler. Ved at aabne mere eller mindre for Dampen har Lokomotivføreren det i sin Magt at lade
Maskinen arbejde kraftigere eller svagere. Den egentlige Regulering af Damptilførslen sker dog ved
Styringen.
Naar Dampen har udført sit Arbejde, presses den ud gennem Spildedampsrøret (v) med saa stor
Kraft, at der opstaar en livlig Gennemtræk, som fremskyndet Kullenes Forbrænding og derved
tillige Dampudviklingen.
Lokomotivets Maskine er i Hovedsagen indrettet som en almindelig Dampmaskine med liggende
Cylindre, idet Drivhjul træder i Stedet for Svinghjul; Dampen ledes ogsaa her skiftevis ind foran og
bagved Stemplet ved en Glider, der bevæges af en E koen t rik (se Dampmaskinen i Bd. II).
Glider og Ekeentrik danner Hoveddelene i den indstillelige Styring, hvorved man kan dels afpasse
Damptilstrømningen til Cylindrene, dels fuldstændig omstyre Bevægelsen. Grundformen er den af
G. Stephenson opfundne Kulissestyring. Ved denne er der paa hver Side af Drivhjulsakslen
anbragt to Ekeentriker tæt ved hinanden; eftersom den ene eller den anden af dem er i Virksomhed,
vil Dampen drive Drivhjulene den ene eller den anden Vej rundt. Ved Hjælp af et Haandtag,
Skifteskruen (æ), kan Lokomotivføreren imidlertid naar som helst under Maskinens Gang føre Gliderstangen
over i Forbindelse med den anden ekcentriske Skive, d. v. s. med den, som i Øjeblikket er ude af
Virksomhed, hvorved altsaa ogsaa Lokomotivets Bevægelse bliver modsat den tidligere. Under
almindelige Forhold vil Lokomotivføreren aldrig foretage en pludselig »Omstyring« af Dampen, give
»Kontradamp«, da Maskinen derved er stærkt udsat for at blive ødelagt; han vil spærre af for
Dampen og lade Maskinen standse af sig selv eller ved Bremsning, inden han sætter den anden
ekcentriske Skive i Virksomhed og saaledes lader Maskinen arbejde i modsat Retning. Der kan dog indtræffe Tilfælde — f. Eks. naar der er overhængende
Fare for Togets Sikkerhed, hvor alle andre Hensyn maa vige, og Lokomotivføreren derfor maa opbyde alt for hurtigst muligt at faa Toget standset — hvor
det bliver nødvendigt med et eneste Ryk at »give Kontradamp«.
Det fremstillede Lokomotiv har to Par Drivhjul, hvoraf det ene drives direkte af Stemplerne ved Stempelstænger, Plejlstænger og
Krumtappe, medens det andet ved Kobbelstænger er forbundet med det første.
Fig. 113. Førerpladsen paa Lokomotivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
