Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOGNENE
145
Vogne, som skulde tilfredsstille den hurtigt fremvoksende Trang til
billig Banebefordring, var mange Steder ganske aabne Vogne, hvor
de Rejsende sad udsatte for Regn og Blæst og Røg. Banebestyrelserne
var dog ikke helt ufølsomme for de Lidelser, der herved foraarsagedes
Passagererne; paa nogle Banelinjer fandtes der paa Stationerne
Beskyttelsesmasker eller Beskyttelsesbriller, som udlejedes mod en
rimelig Godtgørelse.
Efterhaanden fæstnedes i Europa som den almindeligste Vogntype,
de endnu brugte Vogne med 4 Hjul, hvis Aksler ikke kan drejes i
Forhold til Vognen, og med en Række smalle Kupéer med Døre i
Vognsiden. Først sent dristede man sig til at gøre Akslerne bevægelige og
anvendte, hvad man kalder »svævende Akselkasser«. Forandringen er
blot den simple, at man forøgede Spilrummet ved Akselgafleme,
saa-ledes at Akslerne blev drejelige i Forhold til Vognkassen. Men denne
simple Foranstaltning — der iøvrigt ikke endnu har vundet almindelig
Udbredelse — bevirker, at Vognene faar et lettere Løb og en blødere
Gang i Sporet. Den skyldes det tillige, at de toakslede Vogne nu kan
bygges med betydelige Længder og — som Frankrig har vist — i
moderne Udstyrelse endnu være anvendelige i Eksprestogskørsel. I
Amerika udvikledes tidlig en anden Vogntype, nemlig den lange »Boggivogn«
med to drejelige fir- eller sekshjulede Hjulstel (»Boggi’er«) og Indgang
for Enderne. Disse Vogne, som nu ogsaa i vid Udstrækning er indført
paa evropæiske Baner, kunde paa Grund af Hjulstellenes Drejelighed
lettere end de firhjulede Vogne med faste Aksler køre i Kurver; de havde
en roligere Gang, og de gav desuden rigere Muligheder for Indførelsen
af alle Slags Bekvemmeligheder. Ogsaa i denne Henseende gik
Amerika i Spidsen efterfulgt af Europa. I større eller mindre
Strækning indførtes efterhaanden Belysning, Opvarmning, Toiletrum,
Sovepladser, Servering af Mad og Drikke undertiden i særlige Spisesale o. s. v.;
Fig. 3 S. 13 viser saaledes Spisesalen i et Tog paa Bergensbanen. Paa
de meget lange Ruter gennem Amerika eller Sibirien har man i nogle
Tog anbragt Badeværelse, Gymnastikrum, Bibliotek, Frisørsalon, ja
endog en Kirkesal — eller en Teatersal. De enkelte Vogne er i nogle
Tog forbundne indbyrdes med overdækkede Gange, saa at de Rejsende
ad Korridorer langs Vognens ene Side kan bevæge sig frit i hele Togets
Længde. Ved en saadan Forbindelse af de enkelte Vogne til et
sammenhængende »Harmonikatog«, kan man tillige opnaa en betydelig
Formindskelse af Luftmodstanden. Det er især Amerikaneren P u 11 m a n,
der har udviklet Luksusvognene; Pullmanvogne, byggede af Staal,
udmærker sig tillige ved deres store Modstandskraft under
Togsammenstød.
Opfindelsernes Bog. I. 1.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
