Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
DAMPJÆRNBANER
ten, saa at Maksimalhastigheden ikke kan vedligeholdes hele Tiden
igennem. Paa lange Ture sluger et Lokomotivs Ildsted vældige
Kulmasser og forvandler utrolig store Vandmængder til Damp. Paa den
7—8 Timers Iltogskørsel fra Frederikshavn til Vamdrup (373 Km.
eller ca. 50 Mil) forbruges saaledes ca. 8000 Kilogram Kul — der skal
altsaa hver Time skovles ca. 1000 kg ind i Ildstedet — og over 60 000
kg, d. v. s. lige saa mange Liter Vand. Man maatte anvende
upraktisk store og tunge Tendere for at medføre Vand nok til Ture paa flere
hundrede Kilometer; de danske Eksprestogslokomotivers Tender
rummer ikke stort mere end 20 000 kg Vand. Skal et Tog kunne køre
meget lange Veje uden Ophold, maa man sørge for, at det kan forsynes
med Vand mider Kørslen. I dette Øjemed har man paa adskillige
amerikanske og engelske Banelinjer mellem Skinnerne anlagt Hundreder
af Meter lange Vandgrave, hvoraf Lokomotivet øser Vand, idet Enden
af et Rør med fremrettet Tud fra Tenderen sænkes ned i Graven;
Vandet vil da strømme op i Tenderen gennem Røret. Kun ved saadanne
Forholdsregler muliggøres de »Langkørselsrekorder«, hvorom der
berettes fra de nævnte Lande
Fra den regelmæssige Togkørsel kan som Eksempel nævnes det
Tog, der om Sommeren gennemløber de ca. 363 km fra London til
Plymouth uden Standsning i 4 Timer 7 Minutter.
En væsentlig Forøgelse af Hastigheden ud over det hidtil opnaaede
møder mange Hindringer, saa vel af økonomisk som af teknisk Art.
En af de største tekniske Hindringer for Tilvejebringelse af meget store
Hastigheder staar i nøje Forbindelse med selve Stempeldampmaskinens
Natur. Stemplets frem- og tilbagegaaende Bevægelse fremkalder
Rystelser og Svingninger, som tiltager stærkt med Bevægelsens
Hastighed. Lokomotivet faar Tilbøjelighed dels til at slingre frem og tilbage,
dels til at hoppe; ved meget stærk Fart kan Hjulene løfte sig helt op
fra Skinnerne. Ved forskellige Midler har man søgt at indskrænke disse
for Skinnerne ødelæggende Bevægelser; men det er dog rimeligt, at
man i Fremtiden helt vil gaa bort fra det 19. Aarhundredes
Damplokomotiv, naar der tilstræbes den størst mulige Hastighed (se næste
Kapitel).
De første Banevogne til Personbefordring adskiller sig i deres Ydre
ikke synderligt fra Landevej skøretøjerne; i mange Tilfælde kørte
velhavende Privatfolk endogsaa paa Banen i deres egen Landevej s vogn,
idet denne blev sat op paa en lav Godsvogn (S. 111). Ogsaa efter at der
var sket en videre Udformning af Banevognene efter den nye Trafik,
røbede de finere Vogne længe deres Afstamning fra Diligencen;
Vognene havde saaledes ofte Plads til Bagage paa Taget. De tarveligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
