Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JÆRNBANEULYKKER
163
ligvis Enkeltpersoners Uforsigtighed, utilstrækkelige
Sikringsforanstaltninger fra Baneledelsens Side, Mangel paa Agtpaagivenhed hos
Funktionærer o. a. lign., men andre har deres Aarsag i Naturbegivenheder
som Stenfald fra Fjældsider, Vandflom, der bortriver et Stykke
Jærn-banedæmning, Smaabække, der underminerer den, Isgang, der
sønder-bryder en Bro o. s. v. I Egne, hvor der er Fare for sligt, er det af stor
Vigtighed, at Banelinjen hyppig bliver efterset. I Norge er saadanne
Eftersyn indført i vidt Omfang. Banevogtere hele Landet over befarer
Fig. 128. Afsporing, som skyldes en Hest.
med Dræsiner hver sin Strækning i Reglen et Par Gange daglig, og
talrige Ulykker af vendes paa denne Maade.
En Fare, som man skulde tro var ret alvorlig, er den, der truer fra
løsgaaende Heste og Kreaturer, som kan forvilde sig ind paa
Bane-linjen og indhentes af Toget. At Udsigten til et saadant Møde i mange
Egne ikke er helt sjældent, har fundet et sprogligt Udtryk i
Benævnelsen »Kofanger« paa de plovagtige Skærme, som nogle Steder
anbringes foran Lokomotivet, og allerede den Gang George Stephenson
talte Dampjærnbanernes Sag, blev der stillet ham det Spørgsmaal: »Hvis
nu en Ko kom ind paa Linjen foran Toget, hvad vilde der saa ske?«
— »Det vilde blive slemt for Koen,« svarede Stephenson, og i
Virkeligheden viser det sig i de fleste Tilfælde kun at gaa ud over Dyret. I alt
ii*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
