Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Baner af særlig Art - Bjærgbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
BANER AF SÆRLIG ART
(1 Meter paa hver 40 m), blev bygget i Aarene 1848—54 af den
øster-rigske Ingeniør v. Ghega, og den regnedes længe for et af
Ingeniørkunstens Vidundere. Det er let at forstaa, at dette Værk maatte vække
den største Beundring hos alle Rejsende, som her for første Gang fik
Lejlighed til at føres af Banetoget gennem vilde Bjærgegne, hvor
Farten gaar snart i straalende Solskin over Viadukter med vældige Piller,
snart i dybt Mørke gennem lange Tunneler, snart langs stejle
Klippesider, der til den ene Side hæver sig som en stængende Mur, til den
anden sænker sig mod en dyb Afgrund med ri vende Strøm.
I Virkeligheden sætter ogsaa saadanne Bjærgbaner Ingeniørkunsten
paa en haard Prøve. Allerede de Opmaalingsarbejder, som maa gaa
forud for Udførelsen af Baneanlægget, kan blive et stort, vanskeligt
og undertiden farefuldt Arbejde. Ingeniørerne maa ofte færdes paa
stejle Skrænter eller endog hænge i Tove ud over Fjældsiden for at
anbringe Sigtemærker. Dette var f. Eks. Tilfældet ved Bergensbanen.
Det er i saadanne Egne ogsaa et meget indviklet Problem at
udfinde den Linjeføring, som paa bedste Maade forliger de mange
modstridende Krav om Billighed, Korthed, svage Stigninger o. s. v. Det
kan ved Bygningen dreje sig om Millioner, om der tillades lidt større
eller lidt mindre Stigning; men Banens Værdi som Transportvej
afhænger ogsaa, som det tidligere er fremhævet, i høj Grad af, at
Stigningerne holdes indenfor rimelige Grænser.
Mellem to ved en Bjærgryg adskilte Punkter vil man i mange
Tilfælde paa én Gang kunne naa de to Maal: at gøre Vejen kort og at gøre
Stigningerne smaa, idet man fører Banen tværs gennem Bjærget i en
Tunnel i Stedet for at lade den gaa op over Bjærgryggen. Men i
mangfoldige andre Tilfælde borer man Tunneler for at gøre Vejen længere.
En kunstig Fo r læn gn i n g af Linjen er et Middel, man atter
og atter maa anvende i Bjærgegne for at holde Stigningerne indenfor
de tilladte Grænser. Har to Punkter, hvis Kortafstand er 1 Kilometer,
en Højdeforskel af 100 Meter, saa vilde en lige Banelinje mellem dem
faa en Stigning af 1 : 10, og for at nedsætte den til 1 : 40 maatte man
i det mindste firdoble Linjelængden.
Simplest kan en Linjeforlængning tilvejebringes ved, at Banen føres
i aabne Bugter — Serpentiner — op ad en Bjærgskrænt,
saaledes som det sker med mange Landeveje. Fig. 140 viser en saadan
Serpentine- eller Slangebane, ad hvilken Damptoget ved Midten af
forrige Aarhundrede førtes over Passet ved Mont Genis. Sporet var
for Størstedelen lagt langs selve den gamle Landevej over Passet. Da
dennes Stigninger imidlertid var for store for almindelig Banedrift,
havde Banen en tredje Skinne, mod hvilken fire vandrette Drivhjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
