Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Skibets Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
MED AARER OG SEJL
tede til Sejlskibene; men de forekommer saa ofte, at det vil være bedst
straks at fastslaa deres Betydning.
For at angive et Skibs Hastighed siger man gærne, at det
gør saa eller saa mange Knob. Oprindelsen til dette Navn omtales
senere (ved Loggen); det er enstydigt med Kvart mil i Timen eller
Mil i Vagten, idet en »Vagt« er fire Timer. Med Mil menes her en
geografisk Mil, der er Femtendedelen af en Meridiangrad eller lidt mindre
end en dansk Mil. Da de 90 Meridiangrader fra Ækvator til Polen
har en samlet Længde af 10 Millioner Meter bliver en Kvartmil
eller Sømil lig 1852 Meter. Naar et Skib har en Fart af 10 Knob
eller 10 Kvartmil i Timen, kommer det altsaa 18520 Meter eller godt
18,5 Kilometer frem i Timen.
Et Sejlskibs Hastighed afhænger naturligvis i højeste Grad af
Vinden. Ved god Vind kan Sejlskibe ofte sejle Dampere langt agterud,
om end de ikke kan maale sig med de allerhurtigste »Oceanflyvere«,
der kan gøre gennemsnitlig op til 26 Knob, endsige med Torpedojagere.
Til Sammenligning kan det nævnes, at en af de berømte amerikanske
Klippere »Flying Cloud« (den flyvende Sky) i 1851 en Gang løb 427
Kvartmil i 24 Timer, altsaa gennemsnitlig gjorde omtrent 18 Knob.
Skibenes Størrelse angives altid i Tons. Men der er
rigtignok flere forskellige Slags Tons.
Betegnelsen skal hidrøre fra, at man i tidligere Tider angav, at et
Skib kunde rumme saa eller saa mange »Tønder« (engelsk tuns} Vin.
I vore Dage bestemmer man et Skibs »Tonnage« i Registertons,
idet man gennem et ret indviklet System af Maaleregler udfinder først
hele Skibets indvendige Rumfang, dernæst — med Fradrag af det, der
bruges til Skibets Betjening — det Rumfang, der kan udnyttes til
Ladning, udtrykt i engelske Kubikfod; naar de fundne Tal divideres med
100, angiver det første Skibets »Brutto-Registertons«, det andet dets
»Netto-Registertons«, hvorefter Skibets Afgifter betales. Ønsket om, at
de ret vilkaarlige Maaleregler skulde give det mindst mulige Tal til
Beregning af Afgifter, har ofte haft en ret uheldig Indflydelse paa
Skibskonstruktioner, idet Hensynet til Sødygtighed og den virkelige
Lasteevne derved ikke er kommet fuldt til deres Ret.
Skibets virkelige Lastevne udtrykkes bedre gennem Angivelse af
den Vægt, Skibet kan optage som Ladning uden at synke dybere end
tilladt. Denne Vægt udtrykkes i Vægttons, enten Metertons paa 1000
Kilogram eller engelske Vægttons der er en lille Smule større (1016kg). Denne
Angivelse af Skibets »Drægtighed« betegnes ofte ved »Dødvægt« (d. w.)
Medens de her omtalte Angivelser af Tonnagen særlig har
Betyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
