Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Skibets Udvikling - Sejlskibets Manøvrering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»TONNAGEN«
29
ning for Rederne, der skal vide, hvor stor Fragt Skibet kan tage, og hvor
store Afgifter, det skal betale, faar den, der blot ønsker at
sammenligne forskellige Skibes hele Størrelse nok saa gode Oplysninger gennem
Angivelser af Skibenes Deplacement eller
»Vandfortræng-n i n g«. Som allerede antydet vil et Skib, der flyder paa Vandet have
nøjagtig samme Vægt som hele den Vandmasse, dets Skrog tager Pladsen
op for eller fortrænger. At et Skibs Deplacement er f. Eks. 1500 Tons,
vil nu netop sige, at det med alt, hvad det bærer, vejer 1500 Tons, og
altsaa tillige, at det fortrænger en Vandmasse af samme Vægt. Da en
Kubikmeter Vand vejer 1 Tons, naar det er Ferskvand og kun lidt mere,
naar det er Saltvand, vil det Tal, der angiver Deplacementet i Tons,
tillige meget nær angive Størrelsen af den nedsænkede Del af Skibet
i Kubikmeter — Skibets Deplacement bliver naturligvis forskellig,
eftersom det bærer en større eller mindre Ladning. For Krigsskibe, hvor
Deplacementsangivelsen særlig bruges, nævnes i Reglen
Deplacementet i fuld tjenstfærdig Stand. De Tal, der angives for andre Skibes
Deplacement, betyder ofte dets Vægt med største Dybtgaaende; men
dette er dog ikke altid Tilfældet, og derved saavel som ved
Sammenblanding med de andre Slags Tonnageangivelser kan der let opstaa
Uoverensstemmelser. I Reglen er Deplacementstallet langt større end
det Tal, der angiver Skibets Netto-Registertonnage.
Sejlskibets Manøvrering.
Staar man en Dag ved Sund eller Fjord og ser Sejlerne glide forbi
Kysten, nogle i den ene Retning, andre i den stik modsatte og atter
nærme sig til eller fjærne sig fra Kysten, alle drevne af den samme
Vind, kan det Spørgsmaal pludselig slaa ned i En: Hvorledes er dette
muligt? Spørgsmaalet kan dukke op ikke blot for den i Sejlekunsten
ganske ukyndige, men ogsaa for den, som selv med Ror og Sejl har
styret en Baad, men ikke før tænkt nærmere over Sagen. Ogsaa han
kan komme til at føle det som noget gaadefuldt og urimeligt, at en
Baad kan føres frem i en helt anden Retning end Vindens, ja til Dels
gaa mod denne, naar Vinden er den eneste virkende Drivkraft.
Den Modsigelse, der i første Øjeblik kan synes at være heri,
opløser sig imidlertid, naar man betænker, at Vinden vel yder al den
Arbejdskraft, som Baaden kræver til sin Bevægelse, men dog ikke er
ene-raadende med Hensyn til dennes Retning. Vandet gør ikke alene
Modstand mod Bevægelsen; men det gør tillige ulige Modstand mod
Bevægelser i forskellige Retninger; for et langstrakt Fartøj vil Vandets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
