»TONNAGEN« 29 ning for Rederne, der skal vide, hvor stor Fragt Skibet kan tage, og hvor store Afgifter, det skal betale, faar den, der blot ønsker at sammenligne forskellige Skibes hele Størrelse nok saa gode Oplysninger gennem Angivelser af Skibenes Deplacement eller »Vandfortræng-n i n g«. Som allerede antydet vil et Skib, der flyder paa Vandet have nøjagtig samme Vægt som hele den Vandmasse, dets Skrog tager Pladsen op for eller fortrænger. At et Skibs Deplacement er f. Eks. 1500 Tons, vil nu netop sige, at det med alt, hvad det bærer, vejer 1500 Tons, og altsaa tillige, at det fortrænger en Vandmasse af samme Vægt. Da en Kubikmeter Vand vejer 1 Tons, naar det er Ferskvand og kun lidt mere, naar det er Saltvand, vil det Tal, der angiver Deplacementet i Tons, tillige meget nær angive Størrelsen af den nedsænkede Del af Skibet i Kubikmeter — Skibets Deplacement bliver naturligvis forskellig, eftersom det bærer en større eller mindre Ladning. For Krigsskibe, hvor Deplacementsangivelsen særlig bruges, nævnes i Reglen Deplacementet i fuld tjenstfærdig Stand. De Tal, der angives for andre Skibes Deplacement, betyder ofte dets Vægt med største Dybtgaaende; men dette er dog ikke altid Tilfældet, og derved saavel som ved Sammenblanding med de andre Slags Tonnageangivelser kan der let opstaa Uoverensstemmelser. I Reglen er Deplacementstallet langt større end det Tal, der angiver Skibets Netto-Registertonnage. Sejlskibets Manøvrering. Staar man en Dag ved Sund eller Fjord og ser Sejlerne glide forbi Kysten, nogle i den ene Retning, andre i den stik modsatte og atter nærme sig til eller fjærne sig fra Kysten, alle drevne af den samme Vind, kan det Spørgsmaal pludselig slaa ned i En: Hvorledes er dette muligt? Spørgsmaalet kan dukke op ikke blot for den i Sejlekunsten ganske ukyndige, men ogsaa for den, som selv med Ror og Sejl har styret en Baad, men ikke før tænkt nærmere over Sagen. Ogsaa han kan komme til at føle det som noget gaadefuldt og urimeligt, at en Baad kan føres frem i en helt anden Retning end Vindens, ja til Dels gaa mod denne, naar Vinden er den eneste virkende Drivkraft. Den Modsigelse, der i første Øjeblik kan synes at være heri, opløser sig imidlertid, naar man betænker, at Vinden vel yder al den Arbejdskraft, som Baaden kræver til sin Bevægelse, men dog ikke er ene-raadende med Hensyn til dennes Retning. Vandet gør ikke alene Modstand mod Bevægelsen; men det gør tillige ulige Modstand mod Bevægelser i forskellige Retninger; for et langstrakt Fartøj vil Vandets