- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
31

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Sejlskibets Manøvrering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SEJLSKIBETS MANØVRERING

31

skede Stilling, kan man, hvis Vinden ikke søger at dreje det bort fra
den, føre Roret tilbage til sin Midtstilling »støtte Roret«), hvorved man
gør Modstanden mod Skibets Fremfart saa lille som muligt. — Roret
kan naturligvis kun virke, naar Skibet har Fart gennem Vandet.

Hvad nu Vindens Virkning angaar, saa er det simpleste Tilfælde
det, at Vinden kommer lige bag fra eller med andre Ord blæser netop
i den Retning, hvori Skibet skal frem. Mange vil vel tro, at en saadan
Vind ogsaa i alle Tilfælde maa være den gunstigste, og dette har
rimeligvis været den almindelige Antagelse langt frem i Skibsfartens
Historie. Oldtidens Skibe med deres enkelte Sejl var særlig skikkede til at
sejle med Vinden agter ind og Sejlet paa tværs af Skibet. Der kan ganske
vist ikke være Tvivl om, at man meget tidlig har lært at styre Skibet
i en Retning, der afveg mer eller mindre fra Vindens; men en stærk
Sidevind kunde daarlig udnyttes af de ældre Skibe allerede af den Grund,
at de ikke taalte et ret stærkt Vindpres paa Sejlene fra Siden. Blæste
det blot nogenlunde stærkt, maatte de enten undgaa Sidevind eller
mindske Sejlfladen for ikke at løbe Fare for at kæntre. De store Fremskridt,
man i Løbet af det sidste Aartusind har gjort med Hensyn til Sejlfladens
Størrelse, Rigningens Højde og Udnyttelsen af Sidevind, har kun
været mulige ved, at man samtidig forøgede Skibenes Dybtgaaende eller
paa andre Maader gjorde dem stivere — mindre tilbøjelige til at lægge
sig paa Siden eller kæntre ved Vindpres fra Siden. I vore Dage betragtes
en Sidevind, der kommer noget skraat ind bagfra, i Reglen som den
bedste, og mange Skibe og Baade kan gaa rask frem med en Vind, der
kommer ikke saa lidt forfra, altsaa delvis er Modvind.

At Agter vind ikke altid er den gunstigste, beror ved Skibe med
flere Master først og fremmest paa, at hele Sejlfladen ikke kan benyttes,
fordi de agterste Sejl vilde læ for de forreste. Men hertil kommer, at
Skibe, der faar Vinden bagfra, delvis løber fra Vinden; Vindens Tryk
paa Sejlene bestemmes ved Forskellen mellem Vindens virkelige
Hastighed over Havfladen og Skibets Hurtighed. For et plumpt
bygget Skib, der overhovedet kun kan gaa langsomt frem, har dette ikke
saa meget at sige; men for en Sejler, der har fine Linjer og glider let
gennem Vandet, kan Vindtrykket bagfra blive ikke saa lidt mindre
under god Fart, end det vilde være, om den holdtes stille ved et Anker.

Naar det blæser saa stærkt, at Skibet med Sidevind ikke kan bære
alle Sejl, men kun en mindre Del af dem, falder dog Fordelen ved
Sidevind bort. Under saadanne Forhold er ren Agtervind det bedste.

Hvorledes Vinden virker til Fremdrift, naar en Baad styres i en
Kurs, der afviger fra Vindretningen, oplyses ved Fig. 33. Her er
Vin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free