Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Dampskibets Opfindelse og første Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSSKRUEN
47
Fig. 47. Skovlhjul med bevægelige
Skovle.
Vandet kun i deres nederste Stillinger er rettet nogenlunde lige bagud.
Man forsøgte ret tidligt at afhjælpe denne Ulempe ved at gøre
Skovlene drejelige om Hængsler og ved en eller anden Mekanisme bringe
dem til at indtage en tilnærmelsesvis lodret Stilling under Nedgangen
i og Opgangen af Vandet. I vore Dage er Skovlene paa de fleste
Skibshjul saaledes indrettede.
Men Skovlhjulene havde ogsaa andre Ulemper. Blandt andet var
det uheldigt, at de dykkede dybere ned, naar Skibet var svært lastet,
end naar det var tomt; tillige optog Hjulene stor Plads udenbords,
hvad der ofte generer i Havne.
Allerede i det 18. Aarhundrede havde imidlertid den franske
Videnskabsmand Bernouilli foreslaaet et andet
Fremdriftsmiddel, nemlig Skruen, og i
en af de sidste Dampbaade, John Fitch
prøvede, havde han anvendt baade Hjul
(ved Siderne) og Skrue (bagest). John
Stevens byggede i 1803 en
Skruedamp-baad, endda med to Skruer. Men først i
Trediverne i forrige Aarhundrede blev
Skruen indført i Praksis omtrent
samtidig af Englænderen F. P. Smith og
Svenskeren John Ericsson (se første Del
S. 107). Begge anstillede deres første
Forsøg i England; men medens Smith førte
sin Sag til Sejr her, gik Ericsson til Amerika og slog herovre
igennem med sine Idéer.
Forbilledet for Skibsskruen, Skruepropelleren eller blot »Propelleren«
(o: Fremdriveren), som den kaldes, kan søges i to saa forskellige Ting
som Proptrækkeren og Vindmøllen.
Som Proptrækkeren ved Omdrejning i en bestemt Retning skruer
sig ud af Proppen eller med andre Ord driver denne fra sig, saaledes
vil en Skrue, der anbringes bag et Skib, ved Omdrejning i den ene
Retning drive Vandet Bag ud, d. v. s. bort fra Skibet, og derved dette
fremad. Men medens Proptrækkerskruen skydes en
Skruegangshøjde frem for hver Omdrejning, vil Skibsskruen paa Grund af det
omgivende Vands Bevægelighed gaa mindre end en Skruegangshøjde
frem i Forhold til dette for hver Omdrejning; man udtrykker dette
ved at sige, at der finder »Slip« Sted. Smiths Propeller pegede ved sin
Form snarest tilbage til Proptrækkeren. Den havde til at begynde en
Længde af 1% eller 2 Skruegangshøjder; men ved en af Forsøgsfarterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
