Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Dampskibets Opfindelse og første Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
DAMPSKIBET
Fig. 48. Tobladet Skrue, set i Retning af
Akslen og fra Siden.
blev der stødt et Stykke af Skruen, og det viste sig da, at den saaledes
forkortede Skrue virkede meget bedre. Det var den første men ikke
den eneste Gang i Skibsskruens Historie, et saadant Stød har givet
bedre og nyttigere Oplysninger, om hvorledes den bedst burde
indrettes, end sindrige Teorier og Beregninger. Trods alt, hvad der er
gjort for at skaffe Klarhed over Skruens Forhold under Fremdriften,
har man endnu saa daarlig Rede paa den Sag, at der den Dag i Dag
kan føres ivrige Diskussioner om, hvorvidt de gængse Skrueteorier
blot er ufuldkomne, eller om de hviler paa ganske falske
Ræsonnementer.
Saa vel Ericssons som den moderne Skibsskrue slutter sig i sin
Bygning nærmere til Vindfang paa
Vindmøller eller Vindmotorer. Ved
Vindens Virkning paa disses
skraatstil-lede Arme eller »Vinger« bringes jo
Akslen, der bærer dem til at gaa
rundt; men drejede man i Stedet for
i stille Vejr Akslen rundt indefra i
modsat Retning, saa vilde Vingerne
frembringe en Luftstrøm bort fra
Møllen, og dersom Møllen var anbragt
letbevægelig paa Hjul, vilde den
drives frem (med Møllevingerne bag sig).
Ericssons Skrue havde et større
An
tal enkelte »Skrueblade« svarende til Vingerne i en Vindmotor. Nutidens
Skrue har enten fire Skrueblade, svarende til en Mølles fire Vinger,
eller to, sjældnere tre Blade. Dog giver man Skibspropellerens Blade
nærmere Form som en virkelig Skrueflade end Møllevingernes.
Det viste sig snart, at Skruen egnede sig langt bedre end
Skovlhjulene for Sejlads ude paa Havet. Kun paa Floder holder
Hjuldamperne ret godt Pladsen. Ogsaa som Passagerskibe paa kortere Ruter
over Havet anvendes de endnu adskillige Steder.
Sejlskibets og Dampskibets Tidsaldre. Først med Indførelsen af Skruen
var Dampskibet fuldt rede til at tage Konkurrencen op med Sejlskibet
paa de store Verdensveje, og i alt Fald fra Halvtredserne kan man sige,
at Dampskibet havde erobret Førstepladsen paa Havet.
Mange saa med Sorg paa denne Udvikling, hvorved de høje Master
med hvide, bugnende Sejl afløstes af rygende Skorstene, og de solbrændte
Matroser, som forrettede deres Arbejde under lystig Sang og dristig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
