- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
52

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Dampskibet - Nutidens Dampskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52

DAMPSKIBET

blandes med Dampen og det Vand, hvortil den fortættes. Naar nu dette
Vand pumpes tilbage til Kedlen og saaledes kommer til at kredse rundt
gennem Kedel, Maskine og Kondensator, undgaar man at tilføre
Kedlen stadig nye Mængder af Saltvand, der vilde afsætte Saltet i den.
Allerbedst er det overhovedet ikke at lade Saltvand komme ind i
Kedlen, men kun at anvende fersk Vand.

Det følger af, hvad her er sagt, at man ikke som ved Lokomotivet
kan lade udstrømmende Damp tilvejebringe Træk i Skorstenen;
Dampskibets Skorsten giver derfor aldrig som Lokomotivets Damp, men
kun Røg. Derimod frembringer man ofte kunstig Træk ved
Ventilatorer. Ofte er Kedel og Ildsted anbragt i et lukket Rum, hvori Luften
presses ind ved en Centrifugalblæser under et Tryk, der er noget større
end Atmosfærens, og hvorfra Luften kun har én Udgang, nemlig
gennem Ildsted og Skorsten. Fyrbødere og Kulkastere kan kun komme
ind i dette Rum gennem en »Luftsluse«, d. v. s. et Forkammer, hvis
Dør mod den ydre Luft maa lukkes tæt, inden Døren til Fyrrummet
aabnes. Denne Anvendelse af Blæseluft giver tillige en god Ventilation
og Afkøling af Forrummet; ofte er det saadan, at jo stærkere der fyres
op, des køligere faar Fyrbøderen det, fordi Blæsningen samtidig
forøges.

Foruden Hovedmaskinen findes der paa store Dampere forskellige
Hjælpemaskiner til Bevægelse af Ror, Hejsespil, Ankerspil,
Ventilatorer, Dynamoer, der giver elektrisk Strøm til Belysning o. a.

En Skibsmaskine maa ligesom en Lokomotivmaskine kunne
omstyres, d. v. s. bringes til at forandre Akslens Omløbsretning (»slaas
Bak«), ligesom den maa kunne gaa med »halv Kraft« eller gøres
uvirksom ved Afspærring af Damptilførslen. Det er for Skibets Manøvrer
af stor Vigtighed, at disse Forandringer kan udføres let og hurtigt.

En Skibsmaskine maa ogsaa have en særlig virksom Regulator, der
meget hurtigt kan lukke for Dampen, hvis det under stærk Bølgegang
sker, at Skruen kommer op af Vandet. Blandt andet for at forhindre
dette har man i Skibets Agterende anbragt en Vandtank, som kan
fyldes med Vandballast.

Skønt Dampskibe i Almindelighed har Master, bruger kun meget
faa af dem Sejl i synderlig stor Udstrækning. De kan undertiden
anvendes til at støtte Skibet, og de kan komme til Nytte under
Maskin-havari. Men som Hjælpekraft under normale Forhold vil man i Reglen
ikke benytte Vinden, bl. a. fordi den ikke arbejder godt sammen med
Skruen. Denne vil ogsaa hæmme Sejladsen, hvis man vil lade Skibet
gaa for Sejl alene. I tidligere Tid anbragte man ofte Skruen saaledes,
at den kunde hejses op, naar Skibet skulde gaa for Vinden; men med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free