Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Før Kompassets Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEJLADS EFTER STJ ÆRNERNE
73
selv efter at de havde begyndt at udføre Langrejser. Hele Oldtiden
igennem var vistnok det allermeste af Skibsfarten Kystsejlads,
hvorved man stadig kunde styre efter kendte Punkter eller, hvis det var
nye Egne, mærke sig Klipper og Pynter o. a. til Hjemturen. Hvor man
ikke var tilstrækkelig hjemkendt, brugte man flittigt Loddet, som er
det eneste Instrument, vi sikkert ved, at Oldtidens Søfarere betjente
sig af. Naar Natten og Mørket kom, kastede man Anker.
Hverken Fønikerne, Grækerne eller Romerne veg dog, naar
Nødvendigheden krævede det, tilbage for at stævne ud fra Kysten, ud over
Have, hvor de vilde tabe Land af Sigte,
før Øjet mødte nyt Land. Men de har
sikkert indskrænket saadanne Overfarter
til det mindst mulige, og dertil havde
de god Grund; thi deres Midler til at
finde Vej, hvor de kun kunde se Hav
og Himmel, var yderst ufuldkomne.
Sikrest kunde de finde
Verdenshjørnerne i stjærneklare Nætter, da
Stjærne-billedet »Den lille Bjørn« stadig viste
dem, hvor Nord var. Meget tidlig havde
Middelhavsfolkene gjort den Iagttagelse,
at medens nogle Stj ærner ligesom Sol
og Maane stod op og gik ned og
vandrede i store Buer hen over
Himmelhvælvingen, var der andre, som var
synlige hver eneste klar Nat, kun
udførte smaa Bevægelser og altid saas
omtrent mod samme Verdenshjørne, nemlig mod Nord — det vil sige
modsat den Retning, hvori Solen stod om Middagen, da den var højest
paa Himlen. Denne Kundskab er naturligvis tidlig blevet udnyttet af
Søfarerne. Det angives imidlertid, at de fønikiske Sømænd i ældre Tid
bestemte Verdenshjørnerne ikke efter Stjærnebilledet »Den lille Bjørn«,
men efter »Den store Bjørn« (»Karlsvognen«), skønt dette i langt ringere
Grad beholder sin Plads uforandret. Man kan dog ikke antage, at de
skulde være uvidende om, at »Den store Bjørn«s Stjærner beskriver
meget anselige Kredse paa Himmelhvælvingen, snart er højt paa
Himlen, snart meget nær Horisonten (navnlig i sydligere Egne end vore)
og snart staar Østen, snart Vesten for Nordretningen. Hvis de
alligevel har rettet sig efter »Den store Bjørn«, saa var det sikkert, fordi
dens Stjærner er klarere og mere iøjnefaldende, og fordi de kun
benyttede gtjærnenie til ganske grov og omtrentlig Retningsbestemmelse.
Fig. 61. Stjærnerne nær Himmelpolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
