Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Motorbaad og Motorskib - Motorskibe - IV. Vejfinding ude paa Havet - Før Kompassets Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
M0T0RBAAD OG MOTORSKIB
Industriens Mænd og modnede Frugter af fleraarigt fremadstræbende
Arbejde.
Mange Aar vil der sikkert ikke gaa, inden Dieselskibe bygges i
hundredevis rundt om i Verden baade efter det danske og andre
Systemer. Allerede i Juni 1912 var der over 40 Skibe i Arbejde.
Det eneste, der vilde kunne hæmme eller stanse den Bevægelse,
som nu er begyndt, er en stærk Stigning af Prisen paa Raaoljen. Om
Mulighederne herfor er Meningerne delte. Der er dem, som mener, at
den forøgede Efterspørgsel tværtimod vil bringe Priserne nedad, fordi
Produktionen, Transporten og Handelen organiseres bedre. Men i hvert
Fald er der store Forraad at tage til rundt om i Verden.
Selv om Raaoljen ved en for hurtigt voksende Efterspørgsel eller
ved »Ringe« skulde stige saa stærkt, at Dieselmotorskibets Økonomi
blev tvivlsom og dets Virkefelt dermed stærkt begrænset, trues
Dampskibets Stilling imidlertid af Motorskibet i en anden Form, nemlig som
Gasmotorskib.
Den Tanke at anvende Gas, frembragt af Kul i et medbragt
Gasværk, som Drivkraft for Skibe i Stedet for Damp, udviklet ved Kedel
og Ildsted, er adskillige Aar gammel og har sin Berettigelse deri, at
Kullets Varme udnyttes meget bedre paa denne Maade. I England er
i 1911 fuldført et saadant Gasmotorskib, Holza/pfél I, udrustet med
en 180 Hestes Motor, der driver Skruen gennem en Foettingers
Transformator. Men unægtelig gaar en stor Del af Fordelene ved Motorskibet
tabt, naar man saaledes vil anvende Kul i Stedet for Olje, og foreløbig
bliver det sikkert Dieselmotorskibet, der bliver den værste
Konkurrent for Dampskibet. Om dette efterhaanden helt vil forsvinde fra
Verdenshavene, maa Fremtiden vise. Men det er næppe for dristig en
Spaa-dom, at den Tid for Søfarten, som kunde betegnes som Dampskibets
Tidsalder, nærmer sig sin Afslutning.
IV. VEJF1NDING UDE PAA HAVET
Før Kompassets Tid.
Den første Sejlads har sikkert fundet Sted paa Floder og paa
Smaa-søers stille Vande. Før Baadebygnings- og Sejlekunsten havde naaet
en vis Udvikling, har Mennesker næppe vovet sig ud paa det vide Hav,
hvor der gik store Bølger, og længe holdt de sig forsigtigt nær Kysterne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
