Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Kompas, Log og Lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AT GØRE BESTIK
93
som det kommer frem, helst umiddelbart efter hver Kursændring. Men
tillige gøres der mindst en Gang i Døgnet »Bestik«, d. v. s. der foretages
en Udregning af Skibets nye Plads. Herved beregner man for hvert
Kursstykke, hvor mange Sømil Skibet er naaet frem i nordlig (eller
sydlig) og i østlig (eller vestlig) Retning (Afvigningen). I Fig. 76 er for
Stykket AB m og n de søgte Stykker; de findes som Sider i den
retvinklede »Distance trekant« AMB, hvor Kurs vinklen v og den sejlede
Distance l er bekendt. Findes n f. Eks. at være 4 Sømil, saa er
Breddeforandringen ligefrem 4 Bueminutter. Men i vestlig Retning svarer en
Sømil — naar man ikke just er ved Ækvator — til mere end et
Bueminut, da et Minut paa en Breddeparallel jo er mindre end et Minut
paa Meridianen. Der kræves altsaa til Bestemmelse af
Længdeforandringen endnu en lille Udregning.
Af de for de enkelte Kursstykker fundne Breddeforandringer og
Afvigninger udregnes den samlede Bredde- og Længdeforandring siden
der sidst gjordes Bestik, og af den oprindelige (»affarende«) Bredde og
Længde finder man da den nye (»paakommende«) Bredde og Længde,
som indføres i Skibets Dagbog »L o g b o g e n«.
Denne Bestiksberegning af et Skibs Vej efter styrede Kurser og
tilbagelagte Distancer kan dog ikke blive meget nøjagtig, da der, altid
vil være Smaafejl i saa vel Styringen som Loggens Angivelser, og disse
smaa Fejl kan under lange Rejser efterhaanden hobe sig op til store
Fejl. Og hertil kommer, at Kompas og Log kun kan give Oplysninger
om Skibets Bevægelser i Forhold til den omgivende Vandmasse. Hvis
denne er i Strømning og altsaa sammen med Skibet bevæger sig hen
over Grunden, da bliver Skibets »beholdne Kurs«, dets »beholdne Fart«
og dets deraf følgende Vej over Grunden andre end den Kurs, den
Fart og den Vej, som findes ved Kompas, Log og Bestiksregning.
Paa Steder, hvor det vides, at der regelmæssigt optræder
Havstrømninger med en bestemt Retning, kan Skibets Fører naturligvis til en
vis Grad tage Hensyn til dem i sit Bestik; men der vil dog altid være
nogen Usikkerhed angaaende Strømningens Hastighed, og i mange
Tilfælde kan det slet ikke vides, om der er Strømning, eller i hvad
Retning den gaar.
Godt er det da, at Sømanden ikke behøver blot at stole paa sit
Bestik. Faar han Landkending, kan han kontrollere det ved Pejling, og
for Skibe, der ikke gaar paa Langrejser, vil som oftest ikke behøves
anden Kontrol. Selv om Skibet er fjæmt fra Kysterne, er det
imidlertid aldrig helt alene med Havet. Det har Himmelhvælvingen højt
over sig og den faste Jord dybt under sig, og fra dem begge kan
Sømanden hente Oplysninger — fra Himlen ved Iagttagelse af Sol, Maane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
