- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
94

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Kompas, Log og Lod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

VEJFINDING DDE PAA HAVET

eller Stj ærner, fra Grunden under Havet ved Loddet, Søfarerens ældste
Instrument, som endnu er hans Tilflugt, naar alt andet svigter.

Loddet. Paa Havbunden som paa det faste Land kan der findes
stejle Klippesider og bratte Skrænter, saa at Vanddybden bliver
meget forskellig paa to Steder, der ligger ganske tæt ved hinanden; men
i Reglen stiger og synker Terrænet paa Havbunden mere jævnt, som
i Landjordens langstrakte Bakker og Dale, og selv hvor der findes stejle
Klipper under Vandet, vil Dybden dog ofte aftage noget, inden man
kommer til dem. Ved med korte Mellemrum at maale Vanddybden
med Loddet vil Sømanden derfor i Reglen kunne opdage, om han
nærmer sig Kysten eller en farlig Grund, og derved blive advaret og
vejledet selv i ganske ukendte Egne. Men langt fyldigere Vejledning kan
Loddet yde ham i Egne, hvor Bundforholdene tidligere er undersøgt,
og Vanddybden og Bundbeskaffenhed angivet paa de Søkort, han fører
med sig.

Ved et mægtigt gennem lange Tider fortsat Arbejde af alle
søfarende Nationer har man efterhaanden faaet kortlagt Havbunden i alle
vigtigere besejlede Farvande mer eller mindre grundigt, og Arbejdet
fortsættes stadig, som oftest udført af Staternes Marinevæsen, der
saaledes træder i det fredelige internationale Samkvems Tjeneste. Kortet
Fig. 77 kan give et Begreb om, hvilken Fylde af Oplysninger om
Dybdeforholdene, der er tilvejebragt i et befærdet Farvand. —

Vi kommer senere tilbage til dette Kort; her skal Opmærksomheden
blot henledes paa Tallene, der angiver Dybden i Meter, og paa de
Bogstaver, der giver Oplysning om Bundens Beskaffenhed. Af disse
betyder Sd. s. Pr. Sand med sorte Prikker, f. Sd. fint Sand, Sd. M. Sand
med Mudder, L. Sk. Ler og Skel (Skalstumper), SI. Slik (fint Ler) o. s. v.
Gennem alle de Punkter, hvis Dybde er 5 Meter, er der trukket en Linje
(Kurve), ligesaa gennem 10 Meters Punkterne o. s. v.

Det er let at forstaa, at den, der blot nogenlunde ved, i hvad Egn
af Havet han befinder sig, kan ved at gøre Dybdemaalinger og tage
Bundprøver og sammenholde dem med Søkortets Angivelser i mange
Tilfælde ret sikkert stedfæste Skibets Plads. Finder han f. Eks., at
Dybden er 10 Meter, saa slutter han, at Skibet befinder sig paa 10
Meters Kurven paa Søkortet over den paagældende Egn. Undertiden
kan allerede en saadan enkelt Lodning give den Oplysning, som savnes,
f. Eks. sammen med en Pejling tjene til at bestemme Skibets Plads.
Men det er dog navnlig gennem en Række af Lodskud, man kan
op-naa Klarhed over, hvor Skibet befinder sig.

Lodningen udførtes i gamle Dage og udføres endnu paa mindre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free