Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Stedbestemmelse med Sekstant og Ur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
VEJTINDING UDE PAA HAVET
toer. Den fornødne Oplysning herom faas af Almanakken, som dog
forøvrigt ikke angiver Polafstanden, men »Deklinationen«, d. v. s.
Solens Afstand fra Himlens Ækvator, hvorved forstaas en Cirkel, som
kan tænkes tegnet paa Himmelhvælvingen midt mellem begge
Himmelpoler. Endvidere maaler man Højden af Solens Rand, i Reglen
Underranden, og maa hertil for at faa Solcentret lægge Gradantallet af den
Bue, Solens Radius indtager, ogsaa denne er foranderlig i Aarets Løb
(paa Grund af Solens ulige Afstand fra Jorden). Den Omstændighed,
at Solen ikke saaledes som Stjærnerne er saa langt borte, at Linjer til
dens Centrum fra forskellige Steder af Jorden kan betragtes som
parallelle, giver ogsaa Anledning til en lille Rettelse, fordi Højden
maa-les fra det tilfældige lagttagelsessted-, medens den i Almanakken
angivne Deklination er henført til en tænkt Iagttager i Jordens Centrum.
Rettelsen er dog meget ringe for Solens Vedkommende; men ved
Maane-observationer faar den meget at sige.
Solhøjden skulde jo som før antydet for at tjene til
Breddebestemmelse maales i det Øjeblik, da Solen staar lige i Syd og højest paa
Himlen. Omtrentlig kan dette Tidspunkt let findes, og man begynder da
Maalingen lidt før Solen staar højest (kulminerer) og fortsætter indtil
den atter begynder at gaa nedad. En lille Fejl i Tidspunktet for den
afgørende Maaling har ringe Betydning, da Højden kun forandrer sig
meget langsomt.
Der er, som man ser ikke saa helt lidt Besvær forbundet med
Bestemmelsen af Bredden; men betydelig vanskeligere er det dog at
bestemme den geografiske Længde, og navnlig har det været
overordentlig vanskeligt i tidligere Tider. .
Et Steds Længde er som før omtalt (S. 89) dets Længdeforskel
med Førstemeridianen, for Søfarende nu altid Greenwich’ Meridian.
Bestemmelsen af Længdeforskellen vil i Virkeligheden blive en
Bestemmelse af Tidsforskel. Har et Sted f. Eks. 45° vestlig Længde, saa
vil Solen, der fuldfører hele sin tilsyneladende Vandring om Jorden i
et Soldøgn, kulminere 3 Timer senere paa det paagældende Sted end
i Greenwich; thi 45° er Vs af en hel Omdrejning og 3 Timer er Vs af et
Døgn. Klokkesletsforskellen mellem Stedet og Greenwich vil med andre
Ord være 3 Timer. Omvendt vil der til 3 Timers Klokkesletsforskel
svare 45°’s Længdeforskel, til 1 Times Klokkesletsforskel 15°’s
Længdeforskel o. s. v.
Kan man bestemme, hvad Klokken er paa Stedet, og tillige angive
det samtidige Klokkeslet i Greenwioh, da har man altsaa umiddelbart
Længdeforskellen.
Den første Opgave kunde synes at være løst allerede ved
Bredde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
