Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Hvilken Vej over Havet er den bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE KORTESTE VEJE
105
Hvilken Vej bør et Dampskib, der afgaar fra Oporto, sejle for at komme
saa hurtigt som muligt til New York?, saa vilde vel de allerfleste, som
ikke før har tænkt over Sagen, sikkert svare: naturligvis skulde Skibet
sætte Kursen lige mod Vest. Og i det hele taget kunde man let tro, at
det ved Rejser over Havet fra Sted til Sted, gjaldt om straks at slaa
ind paa en saadan Kurs, at man ved at holde den uforandret hele
Tiden vilde naa til Bestemmelsesstedet.
At dette ikke er rigtigt, kan man dog let indse ved nærmere
Overvejelse. Vejen fra Oporto til New York bliver, naar Skibet stadig holder
vestlig Kurs, en Bue af den 41. Breddeparallel, altsaa af en Cirkel, som
har sit Centrum liggende i Jordens Akse et Sted mellem Nordpolen
og Jordcentret. Men den korteste Vej mellem to Punkter paa en Kugle
er ikke et Stykke af en saadan »Lillecirkel«, men derimod Buestykket
af en Storcirkel, d. v. s. en Cirkel som har sit Centrum i Kuglens
Centrum, noget man let vil overbevise sig om ved Prøver med en Sytraad
paa en Jordglobus eller en anden nogenlunde stor Kugle. En saadan
Storcirkelbue mellem Oporto og New York, vil imidlertid gaa Norden
om den 41. Breddegrad, og midt imellem de to Byer naa til en
betydelig nordligere Bredde.
Naar et Skib skal følge denne korteste Vej, maa det til at begynde
med sætte Kursen noget mod Nord, efterhaanden gøre den mere og
mere rent vestlig indtil Midten, hvor den er stik Vest; derefter vælges
mere og mere sydlige Kurser.
Paa lignende Maade gaar det ved andre Rejser, undtagen, naar
de to Steder netop ligger paa samme Meridian; thi i saa Fald skal
Kursen bestandig være ret Nord eller ret Syd. Ellers maa Kursen under lange
Rejser forandres flere Gange for, at man kan holde sig nær til
Storcirkelbuen. For vigtigere Rejseruter er de gunstigste Kurser forud
beregnede og indført i nautiske Haandbøger.
Forskellen mellem den Vej, der svarer til uforandret Kurs, og den,
der følger Storcirklen, er ofte meget stor. Fra Hamborg eller Bremen
til New York, der ligger paa Neapels Bredde, gaar den korteste
sejlbare Vej saaledes ikke Sønden om England, men Norden om Skotland.
Naar de tyske Atlanterhavsdampere alligevel gaar gennem Kanalen
mellem England og Frankrig, er det for at tage Passagerer og Gods om
Bord i engelske og franske Havne. — Mellem Buenos Ayres og
Australiens Sydvestspids, der ligger omtrent paa 35° sydlig Bredde (omtrent
svarende til Gibraltars Nordbredde) og har en Længdeforskel af 180°,
vilde den korteste Vej saaledes ikke gaa tæt forbi Kap, men over
Sydpolen, om her var Hav. I Virkeligheden vil et Skib paa Rejser mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
