Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vejfinding ude paa Havet - Hvilken Vej over Havet er den bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
VEJFINDING UDE PAA HAVET
det sydligste af Amerika og Australien gaa saa langt mod Syd som
Drivisen om Sydpolen tillader uden Fare.
Ikke alene Land og Ishindringer, men ogsaa herskende Vinde og
Havstrønminger kan imidlertid bevirke, at den regelmæssige
Skibsrute mellem to Steder kommer til at afvige stærkt fra Storcirkelbuen.
Navnlig Sejlskibe vil naturligvis ved Valget af Ruter i høj Grad tage
Hensyn til Vindforholdene. De vil f. Eks. ved Sejlads til Amerika
søge ned til det varme Bælte nord for Ækvator, hvor Nordostpassaten
kan hjælpe dem som fordum Kolumbus hurtigt over Atlanterhavet,
men lægge Tilbagerejsen fra Amerika gennem nordligere Egne, hvor
Vestenvinden er fremherskende. Og et Sejlskib, der gaar i Fart
mellem Evropa og Australien vil af Hensyn til de herskende Vinde i
Reglen paa Tilbagerejsen gaa Sønden om Kap Horn, skønt denne Vej er
længere end den vestlige Rute.
I Midten af forrige Aarhundrede satte Amerikaneren Løjtnant
M a u r y — »Havets Stifinder« som man har kaldt ham — et
over-maade stort Arbejde ind paa at samle, ordne og nyttiggøre
Oplysninger om Vind og Strømforhold, bl. a. uddragne af utallige Logbøger,
og han fik Skibskaptajner af alle Nationer til at hjælpe med ved
Indsamlingen af Materialet. Tusinder af Skibe, som hvert Aar pløjer
Havet, forvandledes saaledes paa hans Opfordring til ligesaa mange
flydende Observatorier, der i Fællesskab arbejder til Gavn for
Videnskaben og Menneskeheden.
De af Maury udarbejdede »Rejseruter« eller »Sailing Directions«
anvendes endnu i stor Udstrækning.
Ogsaa Kendskabet til Lovene for de uregelmæssige Vinde kan ofte
komme de Søfarende til Gode ude paa Havet, hjælpe ham til at
und-gaa et »Stormcentrum« eller bringe ham til under særlige Forhold at
vælge en bedre Vej end den sædvanlige. Man kan f. Eks. ofte i Troperne
med Fordel udføre et »Orkanridt«, d. v. s. følge Omkredsen af et
Orkan-omraade, saaledes at man nyder godt af den stærke Vind, men ikke
kommer ind, hvor Stormen bliver farlig.
Endelig skal det nævnes, at der til Søs gælder faste Vejregler,
hvorefter Skibe, der møder hinanden, maa rette sig. Et Dampskib skal
saaledes vige af for et Sejlskib; to Dampere, der kommer lige mod
hinanden, skal begge vige til højre; o. s. fr.
Til Trods for alle de herom indførte Bestemmelser, og til Trods for,
at Havets Veje er vide, indtræffer der desværre hvert Aar — navnlig i
taaget Vejr talrige Skibssammenstød, selv ude paa Verdenshavene.
For at formindske Farerne for Sammenstød saa meget som muligt
har man — til Dels efter Forslag af Maury — paa visse stærkt
befær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
