Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fyr, Sømærker og Signaler - Fyrtaarne og Fyrlygter - Andre Vejledere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSLANTERNER
121
at aftegne Indløbet til en Havn eller Red ved to Rækker af elektriske
Glødelamper, som er anbragt under Vandfladen og sender Lys opad,
saa at der dannes to Rækker Lyspletter langs Løbet; men da Lyset
svækkes stærkt allerede af ret tynde Vandlag, er det dog tvivlsomt,
om der kan komme noget praktisk ud af dette.
Til de Lys, som straaler Skibene i Møde fra Fyrtaame, Fyrskibe
og Lysbøjer, kommer endnu de Lys, der udsendes af
Skibslanterner. Ethvert Skib skal fra Solnedgang til Solopgang føre tændte
Lanterner, en grøn paa Styrbordssiden (til højre) og en rød paa
Bagbordssiden, et Dampskib tillige en hvid paa Fortoppen. Denne sidste
Lanterne skal lyse mod alle fremadgaaende Retninger og tillige 2 Streger
(2272°) bagud for tværs til hver Side. Sidelanternerne har indvendig
lange Skærme, saa at man kun lige forfra kan se dem begge samtidig.
Forøvrigt naar Lyskredsen fra hver af dem 10 Streger (11272°) ud til
Siden. — Skibe, der ligger til Ankers, skal om Natten føre et hvidt Lys,
der er synligt hele Vejen rundt.
Andre Vejledere.
Dagmærker. Om Dagen vil Sømanden, naar han har Land i Sigte,
ofte kunne bruge kortlagte Bygninger, Klipper, Pynter o. desl. som
Vejledere, og ved Pejling til dem nøjagtigt bestemme Skibets Plads,
eller sejle efter Øjemaal. Men mange Steder har det dog været
nødvendigt eller ønskeligt inde paa Land at oprette særlige Sømærker,
B a a k e r eller Varder, som ved deres fremtrædende Plads og
karakteristiske Former letter Sømanden Orienteringen.
Og ved Sejlads i snævre Løb eller mellem Grunde og
Undervandsskær strækker Mærker paa Land ikke til. Skal Sejladsen foregaa let
og trygt uden stadig Lodning, maa Grunde og Skær være betegnede
og Løbet indrammet af Sømærker i selve Vandet. Enkelte Steder kan
dette være faste Baaker, byggede op fra Grunden, eller — langs Løb
af ringe Dybde — »Prikke r«, d. v. s. Stager, som er nedrammede
i Bunden og forsynede med Topbetegnelser, f. Eks. Halm- og Riskoste.
Men større Betydning har de flydende forankrede Sømærker —
Tønder, Spidstønder (en Dobbeltkegle med den ene Spids i Vejret),
Tøndevagere (en Enkeltkegle med Spidsen nedad), B ø j e r m. m.
— ofte med en Topbetegnelse dannet af en Stage med Koste, flettede
Kugler, Timeglasfigurer o. s. v.
I Taage. Skibenes værste Fjende er Taagen, som om Dagen skjuler
Sømærkerne og om Natten svækker Lyset fra Fyrene saa stærkt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
