Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fyr, Sømærker og Signaler - Andre Vejledere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
FYR, SØMÆRKER OG SIGNALER
de ikke kan opfylde deres Bestemmelse. Naar Lyset saaledes svigter,
maa man tage sin Tilflugt til Lyden.
Talrige Fyrtaarne og Fyrskibe er derfor indrettede til at give
kraftige Lydsignaler. De kraftigste kommer fra Sirenerne, der er
opfundet af Brødrene Brown i New York. Ved dem presses en Luft- eller
Dampstrøm gennem Aabninger i en Skive eller Tromle, som drejes
hurtigt rundt foran Mundstykket til en Lydtragt; fra denne udsendes
da et vældigt Brøl, som ofte kan høres adskillige Sømil ud over Havet.
Dels ved Forskelle i Tonhøjden, dels ved længere eller kortere
Afbrydelser af Lyden kan de forskellige »Taagestationer« let kendes fra
hin-anden. — Foruden Sirenerne anvendes Klokke værker, Horn, Piber og
Taageskud; disse sidste gaves tidligere med Kanoner, men nu bruger
man i Reglen Patroner med Skydebomuld.
Bøjer og Tønder paa vigtige Punkter bærer ofte en Klokke, som
Bølgegangen bringer til at ringe. I Stedet for saadanne Klokkebøjer
anvendes ogsaa Fløjtetønder, hvor Bølgebevægelsen frembringer en Tone.
— Endvidere skal under Taage Dampskibe bruge Dampfløjten,
Sejlskibe Taagehomet og forankrede Skibe Skibsklokken med korte
Mellemrum.
Men hvor meget end Sirenerne brøler, Hornene tuder, Fløjterne
hyler og Skuddene drøner, bliver Taagesejlads en farlig Sag. Thi
Lydbølgerne er ikke meget paalidelige Vejledere; kun meget
ufuldkomment kan man skønne over, hvor langt Lydgiveren er borte, og i hvad
Retning den findes.
Vor Evne til at bestemme Lydens Retning beror navnlig paa, at
de to Øren faar Lyd af forskellig Styrke, eftersom Lyden kommer fra
den ene eller den anden Side. Ved forskellige Apparater som »T
opo-f o n e n« og »E o f o n e n« har man søgt at udnytte denne Evne bedre,
idet der fra Ørene førtes Gummislanger til to modsat rettede Lydtragte,
der kunde anbringes højere til Vejrs og derfor var mere fri af
Skibets Lydhindringer; ved at dreje Lydtragtene kunde man bringe
Lyden til at komme kraftigst gennem den ene eller den anden. Et helt
andet Princip er benyttet i Hamilton-Fosters
Taage-megafon. Her er Retningsbestemmelsen lagt over paa
Taagesta-tionen, idet denne gennem en roterende eller et større Antal faste
Tragter skal brøle forskellige Lyde ud mod forskellige Verdensretninger.
Men selv om saadanne Midler kan være til Nytte, kan de ikke fjærne
den Usikkerhed, som skyldes Tilstande i selve Lufthavet. Ofte er dette
i sit Forhold overfor Lydbølgerne næsten at ligne ved et
Illusionskabinet, hvor Spejle, Skærme o. s. v. forvirrer Øjet. Ikke blot Klipper
og stejle Skrænter, men ogsaa Grænseflader mellem Luftlag af
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
