Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fyr, Sømærker og Signaler - Udveksling af Meddelelser - VI. Skibet paa Bedding, i Dok og i Havn - Skibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
FYR, SØMÆRKER OG SIGNALER
Utvivlsomt vil videre Udvikling og bedre Organisation af
Radiotelegrafien i Forening med internationale Aftaler kunne bidrage til at
yderligere forøge Sikkerheden paa Søen. Man kunde tænke sig
oprettet et internationalt radiotelegrafisk Sikkerhedsbureau, foreløbig for
Atlanterhavsfarten, hvortil alle Skibe, i alt Fald over en vis Størrelse
og Maksimalhastighed, med visse Mellemrum skulde melde deres Plads,
Kurs og Fart og tillige give Meddelelser om Vindforhold, Taage og
Isbjærge. Naar Bureauet saaledes erhvervede den fyldigst mulige
Viden om Forholdene i Atlanterhavet og kunde følge Skibene paa
deres Gang over Havet, da vilde det blive i Stand til systematisk at
udsende Advarsler til Skibe, der nærmede sig et farligt Farvand, eller
hvis Kurser og Farthastigheder gav Mulighed for Sammenstød, og
det vilde tillige til en vis Grad kunne kontrollere, om Skibe sejlede
forsvarligt — nedsatte Hastigheden eller ændrede Kursen, naar Farer
truede. Eventuelt kunde et saadant Bureau endogsaa udrustes med
Myndighed til at udstede særlige Ordrer om Omlægning af Vejen
under vanskelige Isforhold o. desl. — med andre Ord blive et usynligt
Ordenspoliti, hvis vagtsomme Øjne vaagede over Skibene ude paa
Verdenshavet og ledede Færdslen derude.
Hvilke tekniske og praktiske Vanskeligheder en saadan Ordning
vilde støde paa, er det ikke her.Stedet at diskutere. Utvivlsomt vilde
allerede Radiotelegrafiens Mangler foreløbig hindre dens Gennemførelse
i det fulde Omfang. Men medens Planer af denne Art for mindre
end en Snes Aar tilbage vilde have forekommet alle mere urimelige
og fantastiske end den æventyrligste af Jules Vernes Idéer, staar de
nu blot som Udtryk for en videre Udvikling og Systematiseren af en
Virksomhed, der allerede er i fuld Gang.
VI. SKIBET PAA BEDDING, I DOK OG I HAVN
Skibsbygning.
Naar et Skib ligger roligt ved Bolværket, vil de fleste vel tænke
sig, at det hviler blødt paa Vandet, godt understøttet overalt som
Legemet paa et bekvemt Leje. Og dog er dette saa langt fra Tilfældet,
at de fleste lange Skibe selv under disse Forhold vilde brække over
i to eller flere Stykker, om de ikke havde en stærk »Rygrad«. Ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>