Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fyr, Sømærker og Signaler - Udveksling af Meddelelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRAADLØS TELEGRAFI
129
kronometrene kan kontrolleres. I alt Fald fra Norddeich-Stationen
udsendes umiddelbart efter Tidssignalet Vejrtelegrammer, der kan være
til ikke ringe Nytte for Skibene. Men foruden saadanne
Fællesmeddelelser til alle Skibe strømmer talrige andre »Radiotelegrammer«
gennem Luften til og fra Skibe. De elektriske Bølger holder Rederierne
i Viden om deres Skibes Fremgang, fortæller Skibsførere om Isbjærge
iagttagne af andre Skibe, bringer Passagererne Bud om, hvad der sker
i Verden, gør det muligt for Forretningsfolk at træffe Dispositioner
ude fra Skibene o. s. v. Og Radiotelegraferingen fra Skibe er allerede
nu blevet en saa almindelig og dagligdags Ting, at den ikke er
begrænset til vigtige og højtidelige Anledninger, men benyttes i vid
Udstrækning til Hilsener og Lykønskninger o. desl. Selv i Orlogsflaadcn er
det saaledes meget almindeligt, at saa vel Menige som Officerer sender
Slægt og Venner en Afskedshilsen gennem Luften, naar de drager ud
paa Langfart.
For at muliggøre et saadant omfattende Telegrafsamkvem gennem
det for alle fælles Lufthav har det været nødvendigt gennem
internationale Aftaler at fastsætte Regler for Radiostationers Virksomhed.
Et Skib bør ikke kalde, før det er den paagældende Kyststation
nærmere end 3/4 af den for Skibsstationen normale Rækkevidde. Inden
der kaldes, skal Skibets Modtagerapparat indstilles saa nøje som
muligt til at opfange elektriske Bølger af den Størrelse (Bølgelængde),
som Kyststationen arbejder med, saa det mærkes, hvis denne er i Færd
med at telegrafere. I saa Fald afventes Telegraferingens Ophør.
Kald-ningen foregaar ved et bestemt »Vækketegn« efterfulgt af det særlige
Signal for den Station, der ønskes Samkvem med, og endelig afgives
det for den kaldende Station særlige Signal. Kyststationen svarer
dernæst paa lignende Maade. Efter at have modtaget Svar melder Skibet
sin Afstand og Retning fra Kyststationen, sin Kurs og Farthastighed
samt det Antal Ord, som ønskes afsendt. Kyststationen svarer med
at angive Antallet af Ord, som den vil sende Skibet, hvorefter den
egentlige Telegramudveksling begynder — i Reglen med, at Kyststationen
afsender de Telegrammer, den har liggende til det paagældende Skib.
Telegrafering mellem Skibe indbyrdes maa kun finde Sted, naar
Kyststationer ikke forstyrres derved.
Der er ét Signal, for hvilket al anden Telegrafering maa vige: Det
er Nødsignalet.
Radiotelegrafien faar netop sin allerstørste Betydning for Søfarten
derved, at den gør det muligt for Skibe i Nød at tilkalde Hjælp. Den
er allerede benyttet mange Gange paa denne Maade, og Tusinder af
Menneskeliv er reddede derved.
Opfindelsernes Bog. I. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>