Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Skibe af særlig Art - Skibe, der ikke ruller i Søgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSSNURRER
153
Fig. 118 og 119.
Skema for Anbringelsen af Schlicks Snurre i en Baad.
ningen bliver altfor stærk, og der er Anledning nok til at søge efter
radikale Midler saa vel mod Rulningen (Sideslingringerne) som mod
Duvningen (Længdeslingringerne). Fremfor alt fordi disse Bevægelser
er Aarsag til Søsygen, denne besynderlige, tragikomiske Lidelse, som
for en meget stor Del af Menneskeheden forvandler Sørejsens
Herlighed til Væmmelse og Kval, har mange grundet paa, hvorledes man
skulde faa Bugt med dem.
Paa Ruten mellem Dover og Calais blev der i 1875 sat et Skib i
Gang, »Bessemer« hed det, hvor man havde ophængt en hel Salon for
Passagererne i kardansk Ophængning (S. 78). Man mente herved at
kunne forskaane dem for at generes af Skibets Bevægelser. Under sin
første Fart løb Skibet imidlertid paa Havnemolen ved Calais, hvorved
Salonens Ophængning
sprængtes, og siden er
Metoden ikke forsøgt.
Derimod prøvedes faa
Aar efter paa samme
Rute et andet
mærkeligt Skib, hvor
Rulningen var søgt ophævet
derved, at Skibet var
dannet af to Skrog, som
bar et fælles Dæk. Dette
Tvillingskib, der
som Forbillede havde de i Stillehavet brugelige Dobbeltbaade, havde
imidlertid ogsaa en krank Skæbne. Sammenføjningerne mellem de
to Skrog kunde ikke taale de Kraftpaavirkninger, som en stærk
Bølgegang frembragte, og Skibet kunde derfor kun gaa i stille Vejr.
Med mere Held er den tyske Skibsbygningsingeniør S c h 1 i c k for
nogle Aar siden gaaet løs paa Søsygens Spøgelse bevæbnet med
Snurren, som vi saaledes atter her træffer anvendt i Samfærdselens
Tjeneste.
Ligefrem at indlægge en Snurre fast i et Skib vilde ikke hjælpe,
men snarere gøre ondt værre. Havde Snurren f. Eks. lodret Omdrej
-ningsakse, saa vilde den ganske vist modsætte sig en Sideslingring af
Skibet, men til Gengæld tvinge enten Forenden eller Agterenden ned,
og omvendt vilde den omsætte en Duvning til en Rulning. Helt
anderledes gaar det, imidlertid naar Snurren er anbragt som antydet i Fig.
118, saaledes at dens Omdrejningsakse kan »duve« uafhængigt af Skibet,
men er tvunget til at følge Skibet i dets Sideslingringer. Enhver
saa-dan. Slingring vil da møde Modstand hos Snuireaksen, som samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
