Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Havets Kæmper og Hurtigløbere - Oceandamperens Sikkerhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REDNINGSMATERIEL
173
tid her ikke særlig det enkelte Rederi, der havde forsyndet sig, men
Kravene til Redningsmateriel, der var for slappe i de fleste Stater. At
man ikke havde gennemført den Bestemmelse, at der skulde være
Red-ningsbaade til alle Personer om Bord, er saa meget mærkeligere som
der eksisterer sammenfoldelige Redningsbaade, der forholdsvis let kan
anbringes i tilstrækkeligt Antal. Af saadanne Baade kan nævnes
Englænderen Berthons og den danske Kaptajn Engelhardts. I den første,
som har været i Anvendelse i over 30 Aar, kan Siderne klappes ned
mod Kølen, saa at Baaden kun fylder lidt i Bredden. Den anden, der
efter Titanic-Katastrofen har tiltrukket sig megen Opmærksomhed, har
en flad Korkbund og lodrette Sider; den kan klappes sammen som en
»Chapeau claque«, saa at den kun fylder lidt i Højden. Skønt denne
Baad løser Opgaven paa en meget god Maade, maa man naturligvis
foretrække solidt byggede »synkefri og selvlænsende« Redningsbaade,
d. v. s. Baade, der har en dobbelt i flere Rum inddelt Bund, og som
selv fyldte med Mennesker ligger saa højt, at den øverste Bund ligger
over Vandfladen, saa at Vand der skylles ind over Rælingen kan løbe
ud gennem en dertil anbragt automatisk Ventil. I Virkeligheden kan
der godt skaffes Plads til det fornødne Antal af saadanne Baade,
omend ikke uden økonomiske Ofre og Afvigelser fra det tilvante.
Det er imidlertid ikke blot Redningsbaadenes Antal, Størrelse og
Bygning, det kommer an paa. De maa ogsaa være anbragte saaledes,
at de er lette at sætte ud, og Mandskabet paa Skibet maa forstaa at
manøvrere dem. I adskillige Skibe udføres der under hver Rejse
Øvelser, hvori ikke blot Mandskabet men ogsaa Passagererne maa deltage.
Men i de store Atlanterhavsdampere er det ikke saa let at gennemføre
saadanne Forholdsregler. Om der skulde være det tilstrækkelige Antal
af virkelige Søfolk til Baadenes Manøvrering, maatte denne Del af
Personalet ikke blot forøges noget, men mangedobles og selv om der var
nok af uddannet Baadmandskab, vil det endda være en vanskelig Sag
at sætte Baadene uskadte i Søen fra det høje Skibsdæk, naar det ikke
som ved Titanic-Katastrofen er stille Vejr og Sø, men tværtimod
Stormvejr og Bølgegang.
Det er derfor ikke nok, at man fom Følge af Katastrofen forøger
Redningsmateriellet i Oceandamperne; mindst ligesaa vigtigt er det, at
man yderligere forbedrer Skibenes Konstruktion. Absolut synkefri kan
man naturligvis ikke gøre dem; men man kan komme adskilligt
nærmere til Idealet end ved Titanic, ja man er i Virkeligheden naaet
videre i andre Skibe. Medens Titanic i det væsentlige kun var inddelt
ved Tværskodder (dog med enkelte mindre Længdeskodder), har man
andetsteds, særlig i Krigsskibe, men ogsaa udenfor Krigsflaaderne til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
