Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Projekter og Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
LUFTSKIBE
sin udspilede Form; derved knækker det sammen og Styring bliver
umulig, ligesom Ophængningen overanstrænges paa enkelte Steder, saa
en Katastrofe let indtræffer. Ligeledes kan den frem- og
tilbagestrømmende Brint, der altid vil søge opad i det slappe Hylster, forøge
Duvingen. Ved Luftposen modvirkes Formændringen paa følgende Maade:
Gaar Luftskibet til Vejrs, kan Brinten udvide sig paa Luftposens
Bekostning, og først naar den har klemt al Luft ud af Posen, gaar
Brinten gennem en særlig Ventil ud i fri Luft. Naar Luftskibet derefter
gaar nedad, og Brintens Rumfang formindskes, hvorved Hylstret vilde
slappes, pumper man nede fra Gondolen ved en »Blæser« eller
»Ventilator« Luft op i Luftposen i saadan Mængde, at Ballonhylsteret stadig
holdes udspilet i sin rette Form. Ogsaa den Formindskelse af Brintens
Rumfang, som skyldes dens Udsivning (Diffusion) gennem Hylsteret,
udlignes ved Lufttilførsel til Luftposen.
Denne kan imidlertid ogsaa gøre Nytte paa anden Maade. Naar
Luftskibet stiger, og Luften lettere kan slippe ud af Luftposen end
Brinten af Ventilen i Ballonhylsteret, vil Luftskibet som nævnt blive
ved at gaa til Vejrs, indtil Brinten udfylder hele Hylsteret; men man
kan standse Bevægelsen i en hvilkensomhelst Højde blot ved at lukke
for Luftposen, saa at der ved yderligere Stigning maa gaa Brint ud.
Apparatet vil da forholde sig som en almindelig Ballon, der er naaet
op til den Højde, hvor dens Hylster er helt udfyldt. Ved kunstig
Ind-pumpning af Luft vil man f. Eks. kunne forhindre en pludselig
Stigning efter Udkastning af Sprængstof.
Endelig er der den Mulighed, at man kan ballaste Ballonen og
uden at slippe Brint ud tvinge den til Nedgang ved at pumpe Luft i
Overskud, d. v. s. under et vist Overtryk, ind i Luftposen; men dette
Middel kan dog kun anvendes i meget ringe Omfang, da man ikke tør
udsætte Ballonhylsteret for ret stort Overtryk indefra.
Foreløbig maatte Meuniers Planer imidlertid lægges hen, indtil
Tiden blev moden for deres Udførelse. Han selv fik ikke Lejlighed til at
prøve sit Projekt, og det var maaske godt, da det utvivlsomt vilde
have skuffet, ikke hans egne nøgterne Beregninger, men Samtidens
Forventninger om, hvad der kunde opnaaes.
Inden vi gaar over til de senere Forsøg paa at skabe et styrbart
Luftskib, skal det imidlertid nævnes, at man ikke blot ved at give en
Ballon Fremdrift gennem Lufthavet, men ogsaa ved at sinke dens
Bevægelse til en vis Grad kan gøre den styrbar; thi Betingelsen for, at
et Ror kan virke er blot, at Ballonen ikke fuldstændig følger med
Luftstrømmen. I Løbet af det 19. Aarhundrede har man flere Gange
forsøgt at styre en Ballon, der sinkedes af et Tov, som slæbte paa Jorden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>