- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.3. Gennem Luft, Hav og Jord /
46

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Nutidens Luftskibe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 LUFTSKIBE lands Efterfølger Deutschland II stærkt beskadiget, da det under Udbringning af Ballonhallen blev slynget mod denne af et stærkt Vindstød. Endelig ødelagdes i Juni 1912 dette Skibs Efterfølger Schwaben, da det paa Grund af Blæst ikke kunde gaa ind i Hallen, men maatte forankres udenfor. Fig. 26. Schwaben i Luften. Denne Opregning af Uheld vilde dog give et galt Billede af Situationen, om det ikke samtidig fremhævedes, at der med de forskellige Skibe er udført mangfoldige vellykkede Ture og indhøstet en Rigdom af Erfaringer, som har givet Anledning til Forbedringer saa vel i Konstruktionen som i Manøvreringen. Endvidere fortjener det at nævnes, at hidtil er der ikke indtruffet nogen alvorlig Ulykke ved selve Sejladsen, derunder indbefattet Opstigning og Landing. Derimod har Echter-dingen-Katastrofen og Schwabens Undergang medført Legemsbeskadigelser og mindst ét Dødsfald. Ret betydelige Fremskridt i flere Retninger er indført ved Schwaben og det nyeste Zeppelin-Luftskib Victoria Luise. Baade disse og de andre Zeppelinskibe fra nyere Tid overgaar langt det første Forsøgsskib i Størrelse. Schwabens Ballonlegeme havde saaledes en Længde af 140 Meter et Tværmaal af 14 Meter og et Rumfang af 17—18 000 Kubikmeter, og det var endda ikke saa lidt mindre end Deutschland og navnlig end den engelske Zeppelin, hvis Rumfang var tæt op mod 20 000 Kubikmeter. I Størrelse naar disse Lufthavets Kæmper vel ikke de største Oceandampere, og heller ikke de allerstørste Krigsskibe; men deres »Luftfortrængning« er ligesaa stor som de første Dreadnought’’ s »Vandfortrængning«, idet de med et Deplace-ment af 16—20 000 Tons tager Pladsen op for paa det nærmeste ligesaa mange Kubikmeter Vand; men Vægten af Luftskibene med alt, hvad de fører, er rigtignok kun saa mange Kilogram som de tilsvarende »Havskibe« vejer Tons. Ved Hastighedsprøver, hvorved Schwaben i rolig Luft gik mange Gange frem og tilbage over en udmaalt Banestrækning, viste det en Egenhastighed af hen ved 19 Meter i Sekundet, svarende til 68 Kilometer (9 danske Mil) i Timen; dette er en Hastighed lig de ældre Flyvemaskiners, og Schwaben har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:32 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free