- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.3. Gennem Luft, Hav og Jord /
48

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Nutidens Luftskibe - Manøvrering, Anvendelser og Fremtidsudsigter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

LUFTSKIBE

fart pludselig ned fra en betydelig Højde med 5 Personer, som alle
dræbtes. — Endvidere et af Firmaet Siemens-Schuckert bygget,
kæmpemæssigt Luftskib Krell I, som uden at have et afstivet Ballonlegeme
som Zeppelinerne dog er ligesaa stort som de mindre af disse, idet
Ballonlegemet rummer hen ved 13 000 Kubikmeter. Da det ikke skal
bære det mægtige Metalskib, faar det en større Nyttebærekraft. Det
har 4 Motorer paa tilsammen hen ved 500 Hestekræfter og overgaar
saaledes i denne Henseende alle andre. — Et andet Kæmpeskib er
Schütte-Lanz’s Luftskib, der tilhører den stive Type, men er bygget
af Træ. Det udførte sine første Prøveture i 1911.

Til Slut skal, som Eksempel paa hvorledes det ikke gaar an at lave
et Luftskib, nævnes et, som i 1908 blev prøvet i Kalifornien. Ballon-

Fig. 28. Et umuligt amerikansk Luftskib.

legemet, der var længere end nogen af Zeppelins, var her blot en lang
gasfyldt Pølse uden Afstivning, Luftsæk eller Skilleium, hvorunder var
ophængt 6 Gondoler med hver sin Motor. Under Opstigningen sprængtes
Hylsteret paa Grund af manglende Afstivning, og Luftskibet styrtede
ned; heldigvis blev ingen af de 18 Personer, der havde betroet deres
Liv til dette Misfoster, dræbt ved Nedstyrtningen, da Brinten
strømmede op i den øverste Ende og mildnede Faldet.

Manøvrering, Anvendelser og Fremtidsudsigter.

Skønt mange Luftskibe kan gaa gennem Luften med større Fart
end de hurtigste Oceandampere i Vandet, kan de dog ikke komme frem
mod Strømmen i Lufthavet, naar den er stærk; thi i Lufthavets
Strømninger, Vindene, er Luftens Bevægelse mange Gange hurtigere end
Vandets i Havstrømningerne.

En og anden har vel haft den Tanke, at et Luftskib, der ikke var
i Stand til at gaa lige mod Vinden, dog i det mindste kunde krydse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:32 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free