Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Manøvrering, Anvendelser og Fremtidsudsigter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDING
51
meget større, end naar det gaar frem i vandret Stilling i
Højdeligevægt.
Dels af denne Grund, dels fordi man som før nævnt ikke gærne har
alle Motorer i Gang til Stadighed, bliver den Egenhastighed, som
gennemsnitlig opnaas i Praksis, meget ringere end den højeste under
gunstige Forhold.
Ofte kan det dog være vanskeligt nok at bekæmpe Opdrift og
»Ned-drift«, som skyldes stærk Opvarmning af Solstraalerne eller en stærk
Afkøling, og hvis det saa er paa Hældningen med Ballast, og det tærer
for stærkt paa Benzinen at holde alle Motorer i Gang, eller hvis en
Motor svigter, kan man blive nødt til at lande i urette Tid. Mange Uheld
og Ulykker er forvoldt paa denne Maade.
Det er derfor af stor Betydning for Luftrejsens Sikkerhed, at man
har rigelig Motorkraft til Bekæmpelse af Op- og Neddrift, og at man
— paa Bekostning af den egentlige Nyttevægt — medtager saa
rigeligt af Ballast og Benzin, at man kan være sikker paa at kunne vente
med Landingen til Tidspunkt og Landingssted er gunstige.
Saa længe Luftskibet kan holde sig i Lufthavet, er de Farer, der
truer det, kun ringe. Hvad Vinden angaar, mærker det i en regelmæssig
Luftstrøm kun den »Modvind«, det selv frembringer; men
Uregelmæssigheder i Luftens Bevægelse mærkes dog langt stærkere af et
Luftskib end af en Ballon, baade paa Grund af dets store Udstrækning og
Masse, og fordi det hurtigt gaar fra et Sted af Lufthavet til et andet;
det kan derfor godt blive udsat for stærke Vindtryk ogsaa fra Siden,
mens det er oppe i Luften.
Langt stærkere kan disse dog blive, saa længe det under Opstigning
og Landing er bundet til Jorden. Da man til Opstigninger kan afvente
gunstige Vindforhold, men ikke altid kan gøre dette’ ved Landinger,
er det særlig disse, der volder Vanskeligheder og Farer.
Som Hovedregel for Landinger gælder det, at Føreren maa nærme sig
Landingspladsen sejlende mod Vinden og ved Motorerne sørge for, at
Bevægelsen over Jorden bliver langsom eller helt standser. Endvidere
maa han sørge for, at Luftskibets Stilling er meget nær vandret. I alt
Fald ved nogenlunde store Luftskibe er det absolut nødvendigt, at der
er Folk til Stede, som kan tage fat i de udkastede Fangliner og derved
holde Luftskibet. For at undgaa den Fare, at Vinden kan slaa Skibet
ned mod Jorden, maa Føreren ikke gaa Jorden for nær, inden
Fang-linerne udkastes; efterhaanden som Skibet af Mandskabet hales ned
mod Jorden, udkastes Ballast for at mildne Stødet og Motoren stoppes.
At faa Skibet ind i Hallen er ofte en vanskelig Sag. Bedst er det, naar
Hallen har Indgange fra flere Verdenshjørner, eller naar den kan
svin
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
