VINGESLAGSFLYVERE 61 himmelhøjt over det meste af, hvad der fremkom i de følgende Aar-hundreder, som f. Eks. det i Fig. 39 antydede Projekt, der skyldes Franskmanden Besnier. Efterhaanden naaede man, dels gennem Opfinderes mislykkede Forsøg, dels gennem Fysikeres og Matematikeres Ræsonnementer til klarere og klarere Erkendelse af, at en virkelig Flngt, hvorved baade Tyngdekraften og Luftmodstanden skulde overvindes, ikke kunde ventes udført ved Apparater, der skulde bevæges alene ved Muskelkraften. I det 19. Aarhundrede traadte saa Arbejdet paa Løsning af Flyveproblemet ind i en ny Fase derved, at man begyndte at tage Kraftmaskiner til Hjælp. Fig. 40. Trouvé’s kunstige Fugl. Nogle Opfindere søgte fremdeles at komme Fugleflugten saa nær som muligt ved i deres Maskiner at efterligne Fuglenes Vingeslag. De fleste af disse Vingeslagsflyvere eller »Vingeflyvere« udførtes dog kun som smaa Modeller, hvor Drivkraften ydedes af Gummisnore, spændte Fjedre, Damp eller Krudt, som i Trouvés kunstige Fugl (Fig. 40). Først hen imod Aarhundredets Slutning byggede Tyskerne Lilien-thal og Stenzel et Par større Vingeflyvere med Kulsyremotorer; men de naaede ikke ud over Forsøgsstadiet. Endnu senere, helt ind i det nye Aarhundrede, arbejdede Franskmanden Blériot paa Fremstillingen af en Vingeslagsflyver, og først efter at Forsøgene havde kostet ham 100 000 Francs opgav han dem. Det er ikke ganske udelukket, at man en Gang vil vende tilbage til Vingeslagene som Fremdriftsmiddel i Luften. I Teorien frembyder Vingeslaget, der i Hovedtrækkene er efterlignet af Ingeniør Vogt ved Pendulpropelleren (se forrige Del Kap. VII), betydelige For