Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Forsøg paa Vingeflugt, Skrueflugt og Drageflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
FLYVEMASKINER
Bæreflader hele Apparatet med en saadan Kraft, at Stoppeskinnerne
brødes; Kæmpedragen væltede imidlertid og ødelagdes.
Ikke bedre gik det med den Flyvemaskine, Tyskeren Kress noget
senere fik bygget. Den hvilede paa en Sø, baaret af lette Flydere, og
skulde stige op fra Vandfladen, naar dens af en Benzinmotor drevne
Luftskruer havde givet den tilstrækkelig Fart. Efter mange Bryderier
lykkedes det endelig i 1901 Opfinderen at faa alt færdigt til et
alvorligt Opstigningsforsøg; men under dette kæntrede Maskinen og havde
nær draget Kress med sig til Bunds.
I Frankrig anstilledes delvis for den franske Stats Regning
forskellige Forsøg med en Motordrage »Avion«, der løb paa Hjul. Efter en
af et Øjenvidne, nuværende General Mesnier, afgiven Beretning har
»Avion« ved et Forsøg den 14. Oktober 1897 virkelig løftet sig fra Jor-
Fig. 4ß..Aders Avion.
den og bevæget sig 2—300 Meter gennem Luften med Opfinderen Ader,
hvorefter den styrtede om: Men Beretningen er rigtignok først
fremkommet i 1910, og det faar i alt Fald henstaa som tvivlsomt, om
Maskinen virkelig har fløjet eller blot udført et Hop.
Mellem disse to Ting er der nemlig en væsentlig Forskel. Kun hvis
Motoren ved en vis Skraastilling af Bærefladerne kan give og i alt Fald
for en lille Tid opretholde en saadan Fart, at Apparatet svæver
fuldstændig, baaret af det saaledes fremkaldte Lufttryk, fortjener
Bevægelsen at kaldes en virkelig Motorflugt. Men ogsaa uden dette kan
Motordragen bringes til at hoppe et Stykke. Et Vindstød, der træffer den
forfra, medens den løber frem paa sine Hjul, kan saaledes yde den
manglende Løftekraft; et Hop kan endvidere fremkomme derved, at Dragen
først sættes i stærk Fart med noget nær vandrette Bæreflader,
hvorefter disse rettes noget op, saa at Lufttrykket mod dem forøges og nu
kan løfte Apparatet. I begge Tilfælde forøges imidlertid samtidig med
Løftekraften Modstanden mod Fremfarten, og naar Motoren ikke kan
overvinde denne forøgede Modstand, vil Farten sagtnes, og Dragen
dale ned efter et kortere eller længere Hop. Hvor langt et saadant Hop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
