Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Flyvesagens senere Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
FLYVEMASKINER
Fig. 69. Højdefiugt. Opad ad de hvide Kredse. Nedad ad den
stejle Vej.
i Reglen til Vejrs i store Kredse, der danner en opadstigende
Skruelinje. Hvor stejlt den kan gaa opad, beror bl. a. i høj Grad paa
Motorkraften, der jo her skal løfte hele Maskinen; den største »Stighastighed«
som hidtil er opnaaet, er vistnok 500 Meter i godt 3% Minut.
Nedstigningen kan foregaa ad en betydelig stejlere Vej, idet Styreren stanser
Motoren og gaar ned i
Glideflugt.
Den længste
Varighed af en uafbrudt
Flugt naaede i 1911
op til 11% Time
(Alexander Fourny d.
1. Sept.), medens den
længste Fly ve vej gik
op til 740 Kilometer
(Gobé d. 24. December),
d. v. s. som den lige
Linje fra Kristiania til
Hamborg eller fra
Aalborg til Trondhjem.
Hvad Hastigheden
angaar, da kan de
hurtigste Endækkere nu
opnaa en Fart af over
160 Kilometer i Timen.
Da den største
Gennem-snitsvindhastighed, der
er maalt i Danmark,
svarer til 105 km i
Timen, skulde saadanne
Flyvemaskiner altsaa
kunne gaa frem med
anselig Fart mod de stærkeste Storme, vi kender. I saadanne Storme
har dog ingen Maskiner fløjet, om end mange dristige Flyvere har
vovet sig ud i stærk Blæst.
Alle disse Resultater er naaet ved Enkeltmandsflyvninger. Skal
Aeroplanet bære mere end én Mand, kan der ikke opnaas just saa
meget, men der er dog ogsaa udført meget lange og hurtige To- og
Tremandsflyvninger, og selv med 6 Passagerer er der i 1911 udført en Flyv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
