Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Flyvesagens senere Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIGEVÆGTEN I LUFTEN
101
naar det tager fat i hans Maskine. Det kan ske, at bedst som Maskinen
flyver i god Ligevægt, synes Luften at miste sin Bærekraft og lade
Maskinen falde i »et Hul«. Forklaringen paa disse Huller i Luften, som
mange Flyvere taler om, maa vel snarest søges i nedadgaaende
Luftstrømme. Men det bærende Lufttryk kan ogsaa formindskes ved, at
Vindhastigheden i Retning mod Maskinen pludselig aftager eller
omvendt, at Hastigheden af en Medvind tiltager, eller som man kunde
udtrykke det, at Maskinen faar et Vindstød bagfra. Resultatet heraf
vil nemlig blive, at den tilsyneladende Modvind, som Maskinen skaber
sig selv ved sin Fart gennem Luften (den relative Vind), bliver
svagere; det Lufttryk, som holder Bærefladerne og dermed Maskinen oppe,
formindskes da, og den vil derfor gaa nedad. Man kunde sige, at den
Vej, Flyveren skal følge gennem Luften, er fuld af usynlige Bakker
og Dale, Huller og Skævheder, og for at kunne rette sin Flugt efter
alle disse Ujævnheder, maa han stadig være rede til at dreje Styrene.
Enkelte dristige Flyvere har nok for en lille Tid fj ærnet Hænderne
fra alle Styr; men selv om det ved nogle Maskiner kan gaa godt i stille
Luft, er det i alt Fald en farlig Sag. Rodger styrtede kort efter sin Flugt
gennem Amerika ned og omkom, fordi han indlod sig paa saadanne
Kunster.
Naturligvis har mange spekuleret over, hvorledes man kunde sikre
Aeroplaners Ligevægt i Luften, enten ved at give dem saadan Form
og Tyngdepunktsbeliggenhed, at de havde stor selvstændig Stabilitet,
eller ved at indføre Mekanismer, der automatisk paavirkede Rorene
og bragte dem til at fremkalde de rigtige Manøvrer. Som omtalt S. 82
havde Ellehammer gaaet begge de antydede Veje. Brødrene Wright,
der foretrak »Manøvrestabilitet« for »Selvstabilitet«, har taget Patent
paa Mekanismer til automatisk Udførelse af Manøvrerne; men hverken
Wrights eller Ellehammers Systemer har hidtil faaet praktisk
Betydning. Mange har foreslaaet Anvendelse af Snurrer, der jo baade ved
Skibe (Schlicks Skibsgyroskop) og Vogne (Brennans Enskinnebane) har
givet saa forbavsende Stabiliseringsresultater. Snurrer, der direkte skulde
holde Maskinen i rette Stilling, vilde dog blive for tunge og vel tillige
hindre Manøvrering; men naar Snurrerne blot indirekte, med Rorene
som Mellemled, paavirkede Maskinen, behøvede de næppe at være
tungere, end at det rigelig betalte sig at medføre dem, hvis det virkelig
kan lykkes at opfinde en Anbringelsesmaade, hvorved Ligevægten sikres.
Et Stabiliseringsmiddel af helt anden Art er Franskmanden Doutres
automatiske Stabilisator. Princippet for dens Virkemaade er antydet i
Fig. 79—81. Her er E Højderoret, P en »Vindflade«, som af »den re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
