Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Flyvesagens senere Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
FLYVEMASKINER
paa et Kort indtegnet Linjerne Paris—Amiens, Amiens—Calais, Calais
—Dover og Dover—London og maalt deres Vinkler med
Nordretningen. Han begyndte nu sin Flugt med at stige til en Højde af hen ved
400 Meter, og med Øjet rettet mod et Kompas, der stod mellem hans
Knæ, drejede han sin Maskine, indtil dens Midtlinje pegede netop
i den Retning, hvori Amiens skulde ligge, d. v. s. omtrent ret Nord.
Saa vendte han Blikket fremad og mærkede sig en let kendelig Genstand,
der saas ret forude i 30—40 Kilometers Afstand. Denne Genstand var
fra nu af hans Maal; uden at bryde sig mere om Kompasset drejede
han sin Maskine saa meget imod Vest, at den vestlige Vind i Forening
med Maskinens Fart gennem Luften førte ham lige mod Genstanden.
Ankommen over denne stillede han atter efter Kompasset sin Maskine
nøjagtigt i Nordkursen og valgte sig et nyt Landmærke at flyve efter.
Og saaledes blev han ved nogle Gange, indtil Byen Amiens, der ligger
110 km fra Paris, til hans store Glæde dukkede op i Horisonten ret
forude. Men just saa let gaar det dog ikke altid, og Kendskab til
Egnen vil have stor Værdi. I Mangel deraf kan Flyveren have megen Nytte
af gode »Luftkort«, hvorpaa alle de Ting, som kan have Betydning for
Luftfarende, er tydeligt afmærket, Landeveje og Jærnbaner, Søer og
Floder, Flyvepladser og andre gode Landingssteder, saa vel som
Steder, hvor det vil være farligt at lande. Naar Jorden skjules af Skyer
og Taage, bliver Vejfindingen imidlertid en meget vanskelig Sag.
Hvad der sætter Flyverens Færdighed i at styre sin Maskine paa
Prøve er først og fremmest de uiegelmæssige Bevægelser i Luften,
hvorved Maskinens Ligevægt i Længde- eller Sideretningen kan forstyrres.
De optræder i Reglen stærkest nær Jorden og især over ujævnt Terræn,
og det er navnlig dem, der gør det farligt at flyve i Blæst. Naturligvis
kan ogsaa en regelmæssig Vind volde Vanskeligheder under Opstigning
og Landing samt ved Manøvrer i Luften, naar der skal udføres bestemte
Vendinger eller andre Bevægelser i Forhold til Jorden og
Styreren saaledes skal tage Hensyn baade til Maskinens Fart gennem den
omgivende Luft og til dennes Bevægelse over Jorden. Men bortset
herfra er Flyveren i en regelmæssig Vind stillet ligesaa gunstigt som en
Flue, der flyver om i en lukket Jærnbanevogn; naar Vognen kører
med jævn Fart og fører den indvendige Luft fuldstændig med sig,
kan Luftens Bevægelse over Jorden ligesaa lidt hæmme som hjælpe
Fluen i Flugten. Kun indre Bevægelser i Luftmassen om Fluen og
Flyveren kan genere Flugten.
Medens den, der styrer en Sejlbaad, ofte paa Vandfladen kan se,
naar en Kastevind nærmer sig, kan Flyveren først føle Vindstødet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
