Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Undervandsbaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERVANDSBAADE
123
Snart efter vendte han hjem til Amerika for at sætte sine Planer
om Dampskibssejlads i Værk, og efter at dette var lykkedes, tog han
Forsøgene med Under vandssej lads op igen, men uden at kunne vække
synderlig Interesse for dem.
Under den amerikanske Borgerkrig i Tresserne prøvedes nogle smaa
Undervandsbaade, hvoraf én virkelig sprængte et fjendtligt Skib i
Luften; men den var i alt Fald ved den Lejlighed ikke fuldstændig
neddykket.
Nutidens Undervandsbaade. Ved alle de hidtil omtalte Baade
anvendtes kun Menneskers Muskelkraft til Fremdrift under Vandet, og
i Grunden var man ikke naaet stort videre frem end allerede Cornelius
Drebbel. Men omtrent paa samme Tid som de smaa Baade prøvedes i
Amerika, byggedes i Frankrig efter Planer af Admiral Bourgeois en
Under-vandsbaad »Plongeur« (»Dykkeren«), som var langt større end alle tidligere
— den var 44 Meter lang og havde en Vægt af 4—500 Tons —, og som
havde mekanisk Drivkraft. Baaden prøvedes i 1863 ved Rochefort,
men Resultaterne var ikke tilfredsstillende.
I de følgende Aartier kastede imidlertid Opfindere i alle Lande sig
over Problemet: Waddington i England, Péral i Spanien, Pullino i
Italien, Nordenfelt i S verrig, Holland, Baker og Lake i De forenede Stater
og Goubet, Zédé, Romazotti og Laubeuf i Frankrig.
De første Regeringer, som for Alvor tog Sagen op, var De forenede
Stater og Frankrig. I Aaret 1893 indbød den førstnævnte Regering
Opfindere af Undervandsbaade til at fremkomme med deres Planer.
Der meldte sig vistnok kun de tre, Holland, Lake og Baker. Den sidste,
som med ganske gode Resultater havde prøvet en Undervandsbaad,
døde imidlertid under Konkurrencen, og da Lake kun havde givet
Tegning og Beskrivelse, men Holland tillige indgav et Byggetilbud, gik
han af med Sejren.
Han var en irsk Skolelærer, der paa Grund af sin politiske
Virksomhed havde maattet forlade sit Land, fortælles der; det var et
hemmeligt irsk Selskab »Clan-na-Gaél«, der i 1877 skaffede ham Kapital til
Udførelsen af hans første lille Undervandsbaad »Fenian Ram«, og det
var Meningen, at Baaden skulde bruges mod den engelske Flaade under
et Forsøg paa at befri Irland. Under den videre Udvikling af Hollands
Forsøg var der imidlertid blevet dannet et Selskab med økonomiske
Interesser i Sagens Fremme, og dette Selskab sluttede nu Kontrakt
med Regeringen om Levering af en Undervandsbaad. Denne Kontrakt
var det dog ganske umuligt for Selskabet at opfylde, da det krævedes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
