Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Undervandsbaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERVANDSBAADE
125
fartøjer er med andre Ord ikke Baade, men Skibe af ret anselig
Størrelse, og utvivlsomt vil man gaa endnu langt videre. En russisk
Ingeniør Zurawjew har nylig projekteret en »Undervandskrydser«, som
skal have et Deplacement eller en Vægt af 4500 Tons og ved Overfladen
kunne løbe med en Fart af 25 Knob, saa at den med Lethed kan
indhente de hurtigste af Nutidens store Slagskibe.
Vi vil nu ikke nærmere forfølge Udviklingens Gang, men betragte
nogle af de vigtigste Opgaver, der skal løses ved Konstruktionen af
enUn-dervandsbaad, og se, hvilke Vanskeligheder, der her har været at overvinde.
Fig. 99. Undervandsbaaden Protector (Lakes System) i Overfladen.
Der er nu for det første Spørgsmaalet om Drivkraften. Denne
hentedes i Plongeur fra medført sammenpresset Luft; men i vore Dage
anvendes ved Under vandssej ladsen næsten altid elektrisk Drivkraft,
taget fra elektriske Akkumulatorer. Det er disses store Vægt og
Rumfang, der er Skyld i, at Fart og Virkeradius under Vandet ikke kan
naa ret højt op. For at Baaden alligevel kan komme langt omkring
og angribe Skibe i Fart, giver man den foruden det elektriske
Kraftanlæg med Akkumulatorbatteri og Elektromotorer Benzin- eller
Dieselmotorer, som tjener til Fremdrift ved Overvandssejlads og tillige til
Ladning af Batteriet.
Saa er der Dykning og Stigning. Det er naturligvis let nok
at faa Baaden til at synke under Vandfladen, idet man blot, efter at
have sat Overvandsmotorerne ud af Virksomhed og hikket alle Luger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
