Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - Fra Tov, Træ og Sten til Jærn, Staal og Beton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STENBROER
135
Hele, blev tidlig anvendt i Brobygningen af Etruskerne, og Romerne
kan i denne, som i andre Henseender, betragtes som deres Arvtagere.
I de romerske hvælvede Broer eller Buebroer var Buen næsten altid
en fuld Halvcirkel. Herved kunde Brobanen ofte hæves højere til Vejrs
end nødvendigt og ønskeligt; men Buebenenes Tryk udad bliver mindre
ved en saadan Bue end ved fladere »Segmentbuer«, der kun udgør en
mindre Del af en Cirkel.
De største Spændvidder, Romerne naaede med deres Broer, var
Fig. 108. Romersk Akvædukt.
under 37 Meter. I Sammenligning med de Spændvidder, som senere
er opnaaet paa andre Maader, er dette jo kun lidt; selv Stenbroer er
opført med over dobbelt saa lange Spand; Syrathalbroen i Plauen
spænder saaledes over 90 Meter. Hvad der gør mange af de romerske Broer
og Akvædukter (Vandledningsbroer) til imponerende Bygværker, er da
heller ikke den enkelte Bues Størrelse, men den store Mængde af Buer,
der i én, to eller tre Etager strækker sig tværs over en bred Dal,
tilsammen dannende en mægtig gennembrudt Mur. Denne Bygningsform
er i Midten af forrige Aarhundrede efterlignet i Goltzschthalbroen ved
Reichenbach med Buer i 4 Etager.
Brobygværker, der taaler Sammenstilling med Romernes, udførtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
