Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - Broer, der kan aabnes - Bropiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BROPILLER
169
svinges ud til Siden. Pontonbroer bruges forøvrigt ikke blot som
bevægelige Broer, men paa Grund af deres lette Udførelse ogsaa som
faste Broer.
Bropiller.
Vi har i det foregaaende næsten kun beskæftiget os med Broernes
»Overbygning«; men i mange Tilfælde er det Funderingen og
Opbygningen af de bærende Bropiller, der er det største og vanskeligste
Arbejde ved Bygningen af Broer.
Naar Romerne skulde bygge Bropiller op fra en Flodbund, afledede
de i mange Tilfælde Floden fra dens Leje og førte den en anden Vej,
saa længe Bygningen stod paa. Hvor dette ikke lod sig gøre, maatte
man nedramme et stort Antal Pæle i Flodbunden, mens Vandstanden
var lav, dække dette Pæle værk med et vandret Bjælke værk og opmure
Pillen derpaa. Eller man maatte indskrænke sig til at nedsænke store
Stenblokke i Vandet og derved efterhaanden opbygge et Fundament,
der ragede op over Vandet. Den senere meget anvendte Metode at
tilvejebringe en tør Byggegrund for den enkelte Pille ved at lave en
Fange-dæmning uden om dens Plads og derefter pumpe Vandet bort, kunde
i Reglen vanskeligt anvendes i Oldtiden, fordi man ikke havde
tilstrækkelig kraftige Pumpe værker til at fjærne Vandet og holde det ude.
Fundering paa Pæle anvendes ogsaa i vore Dage meget, navnlig
naar Jordlag af tilstrækkelig Fasthed ligger saa dybt, at man ikke vil
indlade sig paa at føre hele Pillen derned. Det simpleste er som Regel
at ramme Tømmerpæle ned med en Rambuk. I løsere Jordarter kan
man dog ogsaa skylle Pælene ned ved at føre et Rør ned langs Pælen
og gennem det sende en Vandstraale ud ved Pælespidsen. Pælen
belastes da foroven og synker jævnt ned under Vægten; ofte hjælper det
at sætte den i Rystelse f. Eks. ved at hamre paa den. Undertiden
forsyner man Pælen med en Jærnspids omtrent som Enden af en
kæmpemæssig Proptrækker og skruer den ned i Grunden.
Foruden Træpæle anvender man ogsaa Pæle af jærn og Beton, Jærn med
et Betonlag til Beskyttelse mod Rust, eller egentlig Jærnbeton, hvor
et Indlæg af Rundjærn giver Betonen Sammenhæng. Jærnpæle kan
ligesom Træpæle rammes, skylles eller skrues ned. Jærnbetonpæle kan
skylles og rammes ned; dog maa man i sidste Tilfælde sørge for, at
An-slaget bliver nogenlunde blødt, da Pælens øvre Ende ellers kan knuses.
Rene Betonpæle støbes paa Stedet under simple Forhold, f. Eks.
derved at man udborer lodrette Huller i Grunden og udstøber dem med
Beton.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
