Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - Broer, der kan aabnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
BROER
som Nr. 2 i Evropa, er Kontravægtene anbragte højt til Vejrs tværs
over Kørebanen, og med høje Ben, som gaar ned paa hver sin Side af
Kørebanen, trykker de paa Klaphalerne; dette System er opfundet af den
amerikanske Ingeniør Straus. Drivkraften til Klappernes Bevægelse ydes
af Elektromotorer.
Endnu bredere Sejlløb end ved Klapbroerne kan aabnes og luklæs
ved Drejebroer eller Svingbroer, hvor den bevægelige Brodel kan svin-
Fig. 152, Langebro i København.
ges i vandret Retning om en lodret Aksel, hyppigst anbragt i en Pille
midt i Løbet. En saadan Svingbro med Midtpille er Langebro i
København. Fra Ende til Ende er den bevægelige Brodel ca. 67 m. I
Amerika findes imidlertid en Svingbro, hvis bevægelige Del har en Længde
af henimod 150 m.
Foruden Klapbroer og Svingbroer findes der ogsaa Skydebroer, hvor
den bevægelige Brodel kan køres tilbage over den faste Del, Løftebroer,
hvor den kan løftes i vandret Stilling mellem to Taarne, og endelig
Pontonbroer. Som Eksempel paa disse Broer, hvor Brobanen er lagt hen
over forankrede Baade eller Pontoner, kan nævnes Gang- og Kørebroen
over Limfjorden ved Aalborg, Her aabnes Sejlløbet ved, at et Brostykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
