Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tunneler - Hvorledes fastlægges en Tunnels Retning?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDSTIKNINGEN
179
derfra i en vild Bjærgegn, hvor Sne og Frost, Storm og Taage lægger
store Hindringer i Vejen for Arbejdets Udførelse.
Ved Beregningen paa Grundlag af Maalere sultaterne kan det volde
Vanskelighed og Usikkerhed, at Bjærgmassernes Tiltrækning
frembringer Uregelmæssigheder i Lodlinjens og dermed ogsaa i
Væskeoverfladers Stilling.
Selv om Tunnelmundingerne laa i ganske samme Højde, kunde man
af Hensyn til Vandafledningen ikke lade Tunnelbunden danne en
vandret Linje og end mindre en lige Linje, saa at man kunde se igennem
Tunnelen. Selv om Tunnelbunden i Midten af en 10 km lang Tunnel
var hævet 1 m over den lige Linje, vilde der dog kunne danne sig en
1 m høj Sø i Midten af Tunnelen. »Den vandrette Linje« gennem en lang
Tunnel er nemlig slet ikke en ret Linje, men en ikke helt forsvindende
Del af en Cirkel med Jordcentret som Centrum. I Virkeligheden maatte
Midten altsaa i en saadan Tunnel ligge mer end 2 m over den omtalte
Linje, for at der kunde blive Afløb mod Enderne. Ogsaa naar den ene
Ende af Tunnelen ligger højere end den anden, vil man, hvis der skal
begyndes samtidig fra begge Ender, for at skaffe Afløb under
Arbejdet, som oftest lade Tunnelen hælde mod dem begge fra det Sted, hvor
de to Tunnelgange skal mødes.
I den græske Vandledningstunnel ved Samos havde man — maaske
for at lette Retningsbestemmelsen — gjort den egentlige Tunnelbund
vandret og saa bag efter skaffet det fornødne Fald ved i den ene Side
at udhugge en Rende, hvis Dybde var forskellig paa forskellige Steder
af Tunnelen.
Naar man paa Grundlag af Maalinger og Beregninger har fastslaaet,
hvilken Retning Tunnelgangene skal have, er dermed
Maalingsarbej-derne ikke forbi; man maa under Tunnelens Udførelse for at anvise og
kontrollere Arbejdsretningen stadig foretage omhyggelige Maalinger,
dels Nivelleringer, dels Bestemmelser af Tunnelaksens
Horizontalret-ning. I dette sidste Øjemed sigter man fra et lille Observatorium foran
Tunnelmundingen med en Teodolit, der er indstillet i den rigtige
Hori-zontalretning, og flytter en lille Flamme nær Tunnelgangens indre Ende,
indtil Kikkerten sigter lige mod den. Flammen skal da netop være i
Tunnelens lodrette Midtplan. Uklarhed i Tunnelluften, Lysbrydning
paa Grænsen mellem Luftlag af forskellig Varmegrad m. m. kan
imidlertid volde store Vanskeligheder.
Hvis Tunnelen ikke skal have samme Horizontalretning overalt,
men har Kurver, forøges Maalevanskelighederne betydeligt. Ved
Sim-plontunnelen, som har Kurver nær Mundingerne, men ellers er lige,
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
