Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Tunneler - Hvorledes fastlægges en Tunnels Retning? - De store Bjærgtunneler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
TUNNELER
borede man foruden Hovedtunnelgangene fra hver Side en saakaldt
Sigtetunnel, d. v. s. en snæver Tunnelgang, der netop laa i Forlængelse af
Tunnelens lige Hovedparti, saa at man kunde sigte ind i dette, saa snart
Arbejdet naaede saa vidt. Men dette er naturligvis en kostbar Udvej,
og den kan kun benyttes i enkelte Tilfælde.
De store Bjærgtunneler.
At hugge lange Tunneler gennem den haarde Klippe alene ved
haand-ført Hakke, Hammer og Mejsel, er et Arbejde, som vi vilde regne for
uoverkommeligt, og Romerne har sikkert kun kunnet gennemføre
saa-danne Foretagender ved en hensynsløs Udnyttelse af Slavernes
Arbejdskraft. Selv efter at man i Krudtet havde faaet et ypperligt
Hjælpemiddel, kunde man kun trænge meget langsomt frem gennem Klippen.
Da der ved forrige Aarhundredes Midte blev Tale om at føre en
Banelinje gennem Alpekæden, beregnede en Ingeniør, at Udførelsen af
en Tunnel af blot 5 Kilometers Længde vilde vare 20 Aar, svarende til
en Fremtrængen af godt to Tredjedel Meter om Dagen. Til Trods
herfor havde den store italienske Statsmand Cavour Mod til at tage
Fantasierne om et Alpegennembrud op i Alvor. Skabelsen af en Tunnel
mellem Piemont og Savoyen blev et Led i hans Bestræbelser for at gøre
Italien til en Enhed, og i 1857 paabegyndtes den saakaldte Mont
Cenis-tunnel, der for øvrigt ikke er ført gennem Mont Genis, men gennem
det nærliggende Mont Fréjus. Ved Afstaaelsen af Savoyen til Frankrig
(1860) tabte den vel sin Karakter af et Bindeled mellem to italienske
Provinser, men den blev dog af stor Betydning for Italien.
Inden man tog fat paa Mont Cenistunnelen, havde man paabegyndt
en Alpetunnel af meget anselig Længde, nemlig Hauensteintunnelen,
der skulde være 2500 m lang; men dette var dog ikke en Gang en
Femtedel af Mont Cenistunnelens Længde (12850 m), og medens denne kun
fra de to Ender kunde føres ind i en vældig Fjældmasses ukendte Indre,
kunde man ved den lidet dybtliggende Hauensteintunnel angribe
Fjældet flere Steder paa én Gang, idet man ovenfra førte lodrette Skakter
ned til Tunnellinjen og arbejdede sig frem fra disse Skakters Bund.
Til Trods herfor varede det 6 Aar (1853—59), inden man var færdig
med Arbejdet, ved hvilket der til Udsprængningen af Tunnelgangene
anvendtes almindeligt Krudt, anbragt i haandborede Huller. Og
Tunnelen kostede 82 Menneskeliv, hvoraf rigtignok Størstedelen gik tabt
ved et enkelt Ulykkestilfælde, hidført ved et mislykket
Ventilerings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
